- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
62

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62 Emil
Aarestrup

ham tjene Fysikerne til Eksempel paa den menneskelige
Huds; Udvidekraft. Der var noget Antikt i hans smukke
og stortformede Hoved med det tvkke krøllede Haar. som
altid faldt ham

V
/

ned i Panden.

Under Aarestrups Studenteraar var Digtekunsten
som bekendt den Aandsmagt, der gik i Spidsen; den
Oehlenschlågerske-Poesi havde strakt sit Scepter
langt ud over det literære Omraade, sat hidtil
slumrende Kræfter i Strømning og meddelt hele Livet
en Indvielse. Den virkede imidlertid forskelligt
paa de forskellige Naturer, Der var dem, hvem dens
ædle Sværmeri indgav en begejstret Tro paa Poesien
som den sande Virkelig-hed, hvem den paa en saadan
Maade løsrev fra Hverdagslivet og henførte i en
digtet Verden, at de, naar de steg ned fra den,,
stod som fremmede i alle dagligdags jordiske Forhold,
og der var dem - de mindre højtstemte Aander - hvis
Øje den oplod for al den Skønhed, som Jorden rummer,
for Lykkens og Nydelsens Poesi. Aarestrup hørte til
de sidstes Tal: den Forkærlighed for det Æsthetiske,
der laa i Luften, mødtes hos ham af en frisk og
nydelseslysten Skønhedssans -et let og vittigt Humør
samt en spirende Frembringelsesdrift, og havde hans
Ungdoms. Begejstring end ikke meget stærke Vinger,
saa fløj den til Gengæld aldrig saa højt, at den
som hos adskillige Samtidige fløj, fra Viddet; i
hans danske Sind holdt Følsomhed og Skemt, Fantasi
og Lune hinanden Ligevægten. At gøre Profession af
Poesien synes aldrig at være faldet Aarestrup ind;
dertil var han altfor beskeden, altfor lidt ærgerrig,
altfor lidet frugtbar. Han udførte kun nu og da i en
Fristund, som andre Sysselsættelser levnede, et og
andet af de Digte, hvoraf han først 37 Aar gammel
for første og eneste Gang paa en Vens indtrængende
Opfordring udgav en Samling.

1827, samme Aar som Aarestrup tog Embedseksamen med
bedste Karakter, giftede han sig med sin Forlovede,
Caroline Frederikke Aagaard, og nedsatte sig som
praktiserende Læge paa Lolland. Der blev han ikke
mindre end to og tyve Aar ihvoraf elleve i Nysted
og elleve i Saxkjøbing), og det lange Ophold paa
den lille flade og fede Ø, hvor, efter Fru Rahbeks
Udtryk, «Kornet ligger paa Skaar og det vrimler
af Sideniusser>, blev for længere Tid kun afbrudt
én Gang ved en Sommerrejse, som Aarestrup foretog
til Tyskland og Bøhmen 1832 som Læge for en dødssyg
Komtesse. Da han e.ndelig 1849 opnaaede en,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free