Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Emil
Aarestrup
midlerne var den Gang saa besværlige, at en
Rejse fra Nysted .eller Saxkøbing til Kjøbenhavn
blev en Kostbarhed, som en Mand af Aarestrups
Formuesomstændigheder ansaa det for en Lykke at
turde bevillige sig én Gang om Aaret, og mangt et
Aar strakte Tid og Penge ikke til. Saaledes kom
Kjøbenhavn, hans Fødeby, der rummede hans ikke mange
gamle Venner fra Studentertiden, og som desuden med
sit aandelige Røre, sit Teater, sine Concerter, sine
fremmede Virtuoser og Beriderselskaber paa Afstand
tog sig ud som et Adspredelsernes og Forlystelsernes
Guldland, bestandig til at staa for ham som hans
Længslers Maal, og naar han imellemstunder kom i
Besøg til Hovedstaden, følte han sig som et nyskabt
Menneske, yngre og gladere end nogensinde ellers.
Paa Lolland optog en betydelig B\T- og Landpraksis
hans meste Tid; Medlemmer af alle Stænder raadspurgte
ham om deres Skavanker og fyldte hans Øren med
Klager og Snak. «Ak! hvorledes maa ikke din fyldige
Ven paa Lolland dagligdags svømme i Gejstlighedens
og Borgerskabets Vandpassiar - for ikke at nævne
Bøndernes Sluddermudderpludder - med Snuden i Vejret
som en Pudelhund, for om muligt ved Aarets Slutning
med det Gode og i Mindelighed at faa et tarveligt,
haardtfortjent Salær». Mange Gange kan han næppe
faa Stunder til at skrive et Brev: «Umulig kan jeg
lade Posten gaa, uden at jeg tvers over Postpapiret
kaster mig i dine trofaste Arme, om end kun for et
Øjeblik. Tre Bønder venter i mit Forgemak, min Sofa
er besat med Damer, der konsulerer mig angaaende
deres lønligste Svagheder, og udenfor Porten holder
én grevelig og to friherrelige Ekvipager for at
afhente mig til deres respektive Husjomfruers syge
Maver og hule Tænder. ^> Hele Dage tilbragte han
kørende lange Veje fra Sted til Sted - oftere i
skumplende Bøndervogne end i grevelige Ekvipager -
og paa Saadanne trættende og kedelige Ture undfangede
og udførte han undertiden poetiske Indfald. Hvor han
i Breve udtaler sig om disse sine Odysseer gennem
Lolland, er det altid med lunefulde Overdrivelser
saavel af Anstrengelsen som af Kedsomheden; men selv
om Noget trækkes fra, bliver der nok tilbage. Saaledes
skriver han f. Eks. (28. Febr. 42): «Føj hertil siden
1. Nov. f. A."daglige .epidemiske Sygerejser til 60
Tyfuspatienter foruden en Mængde andre til en halv
Snes hostende Gejstligheder og en Skok blod-spyttende
Skoleholdere og Degne, samt den fornødne Hustugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
