Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Emil
Aarestrup
Hullet.v Aarestrup kan øjensynligt ikke rigtigt
skønne, at hans Poesi især af den Grund var ilde
stedt, at den paa engang i sin Egenskab af Poesi blev
lagt tilside af de < materialistisk* Sindede i Tiden
og samtidig i sin Egenskab af «. materialistisk»
Poesi blev lagt paa Hylden af Datidens idealistiske
Læseverden. Det forstaar sig af sig selv, at hans
Digtes lidet opbyggelige Tonefald desuden skurrede
i mange Øren. Han skriver (Januar 1838): «En
Kateket sagde til mig forleden: Jeg har opkastet det
Spørgsmaal i Anledning af Deres Digte: er Forfatteren
en Kristen? og et andet: er han gift? og har maattet
besvare mig begge Dele. forudsættende mig Forfatteren
ubekendt, benægtende. - Man lærer noget af Sligt.»
Udfaldet af hans første Forsøg paa Digterbanen kunde
ikke virke fremmende paa hans i Forvejen ikke meget
store Lyst til at træde frem for Publikum, og saaledes
forstaar man, at han aldrig senere gentog det, og at
den anden Samling af hans Digte først udgaves 7 Aar
efter hans Død (af Chr. Winther og F. L. Liebenberg).
Hans Liv vedblev at gaa hen i det gamle Trit;
de vigtigste Begivenheder, der afbrød den daglige
Orden, var dels Husets jævnlige (i Reglen aarlige)
Forøgelse med en Arving, dels de ligesaa jævnlige
Kjøbenhavnsrejser, hvortil 1839 kom en Møens-tur,
som særlig var ham til Glæde, da han paa denne blev
forestillet for Thorvaldsen, hvem han omfattede med
hele sin skøn-hedselskende Sjæls Beundring, og nogle
Gange var sammen med ham og Oehlenschlager, i hvilken
sidste han genfandt eden gamle Haandtrykker, Smiler
og gode Ven». Det morede ham, at Thorvaldsen, da han
til ham ytrede, at han i Kjøbenhavn havde beset hans
Atelier, svarede med det simple Spørgsmaal: «Naa,
var der Noget, som De syntes om?» Thorvaldsen,
Oehlenschlager og Chr. Winther vedblev altid at
være hans kunstneriske Idealer; den sidste var den
eneste danske Digter, med hvem han stod i jævnlig
Forbindelse. En Gang i 1842, da han gaar om med
Planer til at søge Landpraksis paa Sjælland,
sammenligner han i sine sædvanlige Knittelrim
sin Stilling med Chr. Winthers. Først udmaler han
sine egne Betænkeligheder ved en Flytning. «Jeg
har betragtet Udsigterne ved Glostrup, Ballerup og
Smørum baade øverst og nederst og med Nathansonsk
Nøjagtighed beregnet de 15,488 Legemer, jeg vilde faa
at øve mig paa - men - (det er et indholdsrigt Men,
skønt jeg ikke kan sætte dets Indhold tydeligt fra
hinanden). Mine 8 Poder, - deres for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
