- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
70

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70 Emil
Aarestrup

Brevene til den letsindige, muntre Gæsteven i
Kjøbenhavn. Denne var en hjælpsom, rundhaandet,
livsglad og vittig Mand, der havde et lykkeligt Hjem
og førte et gæstfrit Hus, og der med lige meget
Lune drejede sine Kræmmerhuse bag sin Disk og som
Kaptejn i Borgervæbningen førte sine Borgere over
Fælledens ujævne Grønsvær. Brevene til ham er paa én
Gang Venne-og Kunde-Breve; hvormed de end begynder,
saa ender de gerne med en omstændelig Bestilling paa
Risengryn, Kaffe, Puddersukker, Kandis, Kongote,
Negliker, nogle Hundrede gode Propper o. desl. De
er rige paa lunefulde Billeder fra det Aarestrupske
Hjem. Man ser f. Eks. den tykke Købstadsdoktor sidde
i Slobrok og Tøfler i Kresen af sine Rollinger, som
Familiefader delende Brødet ud til otte Børn. Man
erfarer, hvorledes han af Mangel paa Tyende selv i
meget let Natdragt har maattet hjælpe sine Døtre
ud af Kareten, naar de om Natten vendte hjem fra
Bal. Man hører om at han har mistet <;to dinglende
Skæretænder , hvis Løshed han har paadraget sig ved
trods Moderens Indsigelse at undervise sine seks
Smaapiger i at kysse, idet han samtidigt har indøvet
dem i yndefulde og erotiske Stillinger, hvilke han
anser det for højst nødvendigt for Nutidens unge
Pigebørn at oplæres i o. s. v. Ved sin yngste Søns
Fødsel i Maj 1850 skriver han: «Mit Praleri af, at
jeg havde 12 Børn, 6 mandlige og 6 kvindelige, har
saaledes ikke været uberettiget, og med Undgaaen af
en kedelig Symmetri er Harmonien vedligeholdt, idet
Variationen har været saaledes: en Dreng, en Pige, en
Pige, en Pige, en Dreng, en Pige, en Pige, en Dreng,
en Pige. en Dreng, en Dreng, en Dreng! Dit musikalske
Gehør og din Form-og Farvesans vil finde Anordningen
overensstemmende med Reglerne for Gruppering,
Farvespil og Generalbas. Det er Ouverturen til det
egentlige Drama af den Aarestrupske Slægt, som jeg
ikke faar Lejlighed til at overvære samtlige Akter af,
idetmindste ikke paa Parterret.»

Aarestrups Breve afgiver paa én Gang Vidnesbyrd
om den Sindets Ligevægt, hvormed han formaaede at
bevare sin aandelige Frihed, i dybere Sorger saavel
som i prosaiske Bekymringer, og om den Sans for det
Komiske, der vel undertiden kunde køle hans Lidenskab
og svække hans Begejstring, men hvis Klarsyn intet
nok saa godt maskeret Vindmagen kunde skuffe. Med
hvor stor Opmærksomhed han end f. Eks. fulgte det
politiske Fremskridtspartis Virksomhed i Tale og
Handling, var han dog en meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free