Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emil Aarestrup
75
udsat for at spille «denne lidetlønnende Rolle, som
egenlig-bedst kunde besættes med udlærte Skuespillere,
Escamoteurs, Bajatzer, Pierrots, som er vant til
at faa Prygl, Kindheste, Spark o. s. v. uden at det
anfægter dem videre, og for hvem Aviskritikens mest
uforskammede Pibe er det naturlige Tribunal.’ <Du
har, fortsætter han, foruden din Kaptejnsrang dine
uvisnelige Laurbærblade ligesom jeg mine aldrig
svigtende Sennesblade at holde mig til, og vi vil,
i den politiske Malstrøm, som omringer os, staa fast,
Du som Wrangel, og jeg som Bager Kryger i Nykjøbing,
der har afslaaet at stille sig som Valgkandidat, fordi
han troede (med Rette), at man ved Opstillingen havde
villet drive Gæk med en gammel værdig Skatteborger.»
Man sammenligne hermed de seks Sonetter fra 1848,
der alle drejer sig om de forestaaende Valg. De
afgiver fuldgyldige Vidnesbyrd saavel om Aarestrups
ringe Tanker angaaende Folkets Skønsomhed som om hans
yderligtgaaende teoretiske Radikalisme, der -stod i
saa stærk en Strid med den aristokratiske Ringeagt
for Gennemsnits-Fatteevnen. Snart fremstiller han
Vælgerfolket som den stakkels Blindebuk, der med
Tørklædet over Næsen famler sig frem, snart Kandidaten
paa Talerstolen som en stakkels Per Nittengryn,
der ingensomhelt Mening har, men tæller paa sine
Knapper, naar det kommer til Stykket; engang imellem
stiller han sig saa, som i den bidende vittige Sonet
Professor Clausen og Væver Hansen, der er skrevet i
Anledning af den sidstes Valgsejr over den første,
med fuld Sympati paa den enfoldige, mistænksomme,
længe undertrykte Menigmands Standpunkt og godkender
Valgets Udfald som indeholdende «en Hævn, en Haan i
Tanken, en Bitterhed, hvis Ret han ikke benægter».
Januar 1850 døde Oehlenschlager, og Aarestrup, sin
Ungdoms Kærlighed tro, fik iværksat en Sørgetest til
hans Minde paa Odense Teater. Man spillede Scener
af Hakon Jarl, Palna-toke og første Akt af Landet
fundet og forsvundet. At ved Opførelsen Viljen saa
meget overgik Evnen, forøgede det vemodige Indtryk
af denne Højtidelighed. «Plakaterne var med sort Rand
- min Kone og Børnene havde faaet Sørgestadsen
paa for at drapere Balkonen - Huset var næsten
tomt! Ak, Odense! - Men Pallesen som Hakon,
den snøvlende Sørensen som Harald Blaatand, den
gamle svindsotige, tandløse Muller som Palnatoke
- det var en Nydelse for Guder! For mig var
det rørende, de gjorde deres Bedste, hvor daarligt
det end var - og forhen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
