Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emil Aarestrup
87
Enhver der vil gennemgaa det ypperlige Digt i
dets Helhed vil i det, som følger, finde den samme
Iagttagelse bekræftet: den gamle Frøkens Dagligstue
med Udsigten til Havens Fersken-og Mandeltræer,
med de røde Damaskesvægge, med Blomsterne, den gule
Kakadue og den tabte Elskers legemsstore Portræt,
dette Billede af et Stilleliv er fremstillet med en
Energi, som en Maler næppe kunde naa, og rummer dog
paa samme Tid Fortællingens hele poetiske Vemod.
Det er betegnende for Aarestrups Poesi, at hans
Digtes Skønhed lader sig nyde,* selv naar man,
som det her er sket, opløser dem i Brudstykker; det
ligger i at de er saa langt fra at være Tankepoesi,
og i at Stilens beundringsværdige Fynd giver hver
Enkelthed et relativt Værd. Kun undtagelsesvis er
Tankens og Billedets Enhed saa streng som i det
smukke Digt Tilegnelse; kun undtagelsesvis river
en Strøm af Frihedstro og Fremskridtsbegejstring
alle Enkeltheder med sig som i det ypperlige Digt
Fremtiden. Iøvrigt er Aarestrups Stil forskellig
og vekslende. Medens hans Magelighed vælger den
kortfattede, desuden tvetydige, Ritornel til sin Form,
anslaar hans Lune engang imellem Bellmanske Strenge,
og hvor Lidenskaben blusser op i ham, der angiver den
skærende Mislyd i uforberedte Overgange det Springende
i hans Tankegang og det Sønderrevne i hans Sind. Denne
Lidenskab, der i ethvert Øjeblik formaar at ryste
Ligegyldighedens Overtræk af sig, griber helst som
Udtryk det korte, ligefrem eller maskeret jambiske
Versemaal, som Aarestrup med størst Forkærlighed og
størst Oprindelighed har benyttet, og afspejler sig
da i en gennemført Strid mellem de logiske Rækker og
de rytmiske, i den geniale og virkningsfulde Brug af
Versets Indsnit, i en Gentagelse af stærke Betoninger,
der minder om utaalmodige og lidenskabelige
Violinstrøg, og i en Ødslen med Saadanne metriske
Kunstgreb, som frembringer Indtrykket af en Ordenens
Bugnen og Svulmen mod Versets Skema, af Vingehestens
Stejlen under Rytterens tugtende Haand.
Hvilken Effekt gør f. Eks. ikke i følgende Strofe
Opholdet i den sidste Linje:
Og langsomt steg i Sadlen Den adelige Fændrik Og
sagde til Dragonen Med sagte Stemme: Hendrik!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
