- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
89

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Emil Aarestrup
89

Troskab, og ved hvilke man iøvrigt maa mindes, at
de ikke af Aarestrup selv er blevne gjort færdige
til Udgivelse. Enkelte Gange har de fremmede Digte
ligefrem vundet ved Overførelsen paa Dansk, som naar
Sallets Vers:

Flir Fursteiimacht, fur Volkesrecht? Fiir
Geisteslicht, fiir Pfaffendunkel? Republikaner, oder
Knecht? Ja oder nein, nur kein Gemunkel! Entweder,
oder!

er oversat ved denne Strofe:

For Fyrstens Magt eller Folkets Vel? For Aandens Sol
eller Præstepraasen ? Republikaner eller Træl? Ja
eller nej, kun ingen Vaasen! Enten, eller!

hvilken ved Udtrykkets Kraft og Rimenes paafaldende
Djærvhed er ganske Aarestrups!*. Og selve dette
Særegne, denne trods alle Bestemmelser ubestemmelige
Ejendommelighed er det uvurderligt Kostbare, det
saa yderst Sjældne, der gør Digteren, han være nu
større eller mindre, til Digter, det vil sige til den
Udkaarne, og hans Frembringelse udødelig som fuldendt
i sin Art.

Aarestrup staar i den danske Literatur som poetisk
Kolorist i et lignende Forhold til Oehlenschlager,
som det, hvori omtrent samtidig i den franske
Literatur Théophile Gautier staar til Victor
Hugo. Gautiers Begavelse er langt mere frugtbar og
rig, men Aarestrups til Gengæld ganske anderledes
frisk og naiv. Gautier foretrækker overalt Kunsten
for Naturen, anderledes Aarestrup: han holder sig
altid en vid Udsigt aaben til Skov og Sø, til Træer
og Blomster. Han, der fremfor nogen af vore Digtere
er et Jordens Barn, elsker Jorden med «Foraarsvrimlen
i Haarets der har givet ham «Blodets sunde Saft» og
skygget ham mod Solen, naar den brændte. Men hvad han
kalder Jorden, det er kun det, han har Øje for paa
Jorden, en stor Kærlighedshave som Rubens har malt
den, hvor Mænd og Kvinder søger hinanden to og to,
medens Amorer skyder bag paa eller trækker dem mod
hinanden eller hjælper dem at findes. Han kan ikke
beskrive en Buket af Roser og Ranunkler, uden at han
lader dem trænge sig hverandre smægtende imøde og
omfavne hverandre med Inderlighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free