Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
H. G. Andersen
sorgløse Helge og lians uvirksomme Aladdin slægter
Uffe paa, og man ser ved denne Betragtning, hvor dybt
Aladdin griber ned i Folkekarakteren, paa samme Tid
som han udtrykker et Tids-ideal af omtrent et halvt
Aarhundredes Varighed. Hvorledes Frater Taciturnus er
en Variant af Fausttypen, vilde det ligeledes være let
at anskueliggøre. Undertiden er det da muligt at vise,
hvorledes den forbilledlige Personlighed gennem en
Tidsalder strækker sig over de "forskelligste Lande
og Folk, over en hel Verdensdel, og efterlader sit
Stempel i en Gruppe af Literatur-værker, der ligner
hverandre som Aftryk af samme Aandsform, Aftryk af
samme uhyre Signet i de mest forskelligtfarvede
Oblater. Saaledes stammer den Personlighed,
der i vor Literatur fremstilles og forklares som
«Johannes Forføreren», fra Byrons Helte, fra Jean
Pauls Roquairol (Titan), fra Chateaubriands René, fra
Goethes "Werther, og fremstilles ganske samtidigt i
Lermontovs Petsjorin (Vor Tids Helt). Til at styrte en
saadan Personlighed er Tidens almindelige Bølgeslag
og Storme ikke nok; Revolutionen 1848 kaster ham
overende.
Modsætninger berører hinanden. Paa samme Maade som
en dybtindgribende, almenmenneskelig Sjæle-Sygdom
paa én og samme Tid strækker sig over hele Europa
og ved sin Dybde bevirker, at de Værker, der først
udførtes som dens Genbilleder, bliver staaende som
dens Mindesmærker, saaledes bliver af samme Grund
de Værker europæiske og længelevende, der gengiver
det mest Elementære i den sunde Menneskenatur:
den barnlige Fantasi og den barnlige Følelse,
og der altsaa beraaber sig paa Kendsgerninger,
som Alle har oplevet, (alle Børn lukker Kongeriger
i Laas med en Nøgle); de fremstiller det Liv, som
fandt Sted i Menneskesjælens første Leveaar, og naaer
altsaa ned til et Lag, der ligger dybest i alle Folk
og i alle Lande. Dette er den simple Forklaring,
jeg giver af den Kendsgerning, at Andersen alene
blandt alle vore Digtere har faaet en europæisk,
ja mere end europæisk Udbredelse. Jeg har ikke hørt
nogen anden Forklaring, uden det skulde være denne,
at det kommer af, han selv har rejst rundt og sørget
for sin Berømmelse. Ak! kunde Rejser gøre det, saa
vilde det Ankerske Legat efterhaanden skabe os en
hel Krans af europæiske Berømtheder, som det allerede
skaber os Digter paa Digter. Men selv de andre mindre
ondskabsfulde Forklaringsgrunde, jeg kunde tænke mig
anførte, som f. Eks., at han næsten ene blandt vore
større Digtere har skrevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
