Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H,. G. Andersen
113
organiske Væsener er Planterne dem, som forekommer
hyppigst i «Æventyrene». Thi først i Planteverdenen
er der Fred og Harmoni. Ogsaa Planten er som et
Barn, men som et Barn, der bestandig sover. Her er
ingen Kasten, ingen Handlen, ingen Liden og ingen
Sorg. Her er Døden kun en smerteløs Visnen og Livet
en stille, regelmæssig Vækst. Her lider Andersens
letvakte, levende Deltagelse endnu mindre. Her er
Intet, som ryster og angriber hans fine Nerver. Her
er han hjemme, her maler han Tusind og én Nat bag
et Skræppeblad. Alle Følelser kan vi her fornemme,
Vemod ved Synet af den fældede Stamme, Kraftfylde ved
Synet af de svulmende Knopper, Ængstelse ved .den
stærke Duft af Jasmin; mange Tanker kan vi faa ved
at følge Hørrens Udviklingshistorie eller Grantræets
korte Hæder paa Juleaften, men vor Stemning er befriet
(som overfor det Komiske), Billedet er saa flygtigt,
at det forsvinder, saasnart vi forsøger at holde det
fast. Deltagelsen og Bevægelsen strejfer vort Sind,
men ryster det ikke, ophidser det ikke og nedslaar
det ikke. Et Digt om Planten befrir to Gange den
Følelse, det tager i Beslag. Først fordi vi véd,
at Digtet kun er Digt, saa fordi vi véd, at Planten
kun er Billede. Intet Sted har Andersen niecl finere
Takt givet Planterne Ord end i Grantræet, Lille Idas
Blomster og Snedronningen. Hver Blomst fortæller i
dette sidste Æventyr sin Historie; hør, hvad Ildliljen
sagde:
Hører Du Trommen: bum! bum! det er kun to Toner,
-altid bum! bum! Hør Kvindernes Sørgesang!, hør
Præsternes Raab! - I sin lange røde Kjortel staar
Hindu-Konen paa Baalet, Flammerne slaar op om hende
og hendes døde Mand; men Hindu-Konen tænker paa den
Levende her i Kresen, ham, hvis .Øjne brænder hedere
end Flammerne, ham, hvis Øjnes Ild naaer mere hendes
Hjærte, end de Flammer, som snart brænder hendes
Legeme til Aske. Kan Hjærtets Flamme dø i Baalets
Flammer? - «Det forstaar jeg slet ikke», sagde den
lille Gerda. «Det er mit Æventyr!» sagde Ildliljen.
Ledet endnu et Skridt videre tilegner Andersens
Fantasi sig det Livløse, koloniserer og indlemmer
Stort og Smaat, et gammelt Hus og et gammelt Skab
(Hyrdinden og Skorstensfejeren); Toppen og Bolden,
Stoppenaalen og Flipperne, og de store Mænd af
Honningkage med bitre Mandler til Hjærter. Efter at
have grebet det Livløses Fysiognomi gør hans Fantasi
sig til Et med det formløse Alliv, sejler med Maanen
over Himmelen, tuder og for-
G. Brandes: Samlede Skrifter. IL
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
