Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. G.. Andersen
115
III
Det er ikke nok at angive den Verdensdel, hvor Geniet
hører hjemme; man kan ikke rejse i Danmark efter et
Kort over Europa. Man maa for det første se Stedet
tydeligere angivet; dernæst kender man ikke Geniet,
fordi man, nok saa nøje, kender dets Forbindelser og
Omgivelser, ligesaa lidt som man kender en By, fordi
man er gaaet rundt om dens Volde. Thi Geniet forklares
vel delvis, men ikke udtømmende ved Tiden. Hvad det
forefinder, forener det under en nv Lov: selv fostret
af dets For-
3
<u 7
udsætninger frembringer det Aandsfostre, som det
alene i al Verden er istand til at frembringe.
Man behøver kun at anspænde sin Opmærksomhed en lille
Smule; man behøver kun at høre en Fremmeds Dom, for at
føle, hvormeget der i Andersens Æventyr er nationalt,
stedligt og personligt. Jeg talte engang med en ung
Franskmand om Danmark. «Jeg kender meget godt Deres
Land,» sagde han. «Jeg véd, at Deres Konge hedder
Christian, at Deres første Skribent hedder Hr. Watt,
at Hr. Ploug er Deres Fædrelands tapreste Krigshelt,
hvem ingen Valplads nogensinde har set vige, og at
Madame Recke er Deres første Actrice. Jeg véd, at
De har en Studenterstand, som udmærker sig ved sin
videnskabelige Selvstændighed og sin frie Forskning,
og jeg kender Hr. Holst, som man jo hos Dem kalder
«Danebrogs Tyrtæus* . . .» Da jeg saa’, at han var
stedkendt, afbrød jeg ham her med Spørginaalet: «Har
De læst Andersens Æventyr ?» - «Om jeg haiy> svarede
han, «det er den eneste danske Bog, jeg har læst.» -
«Hvad synes De om den?» spurgte jeg. *U!n peu trop en
fantin.*, lød Svaret. Jeg er vis paa, at dersom man
forelagde Andersens Æventyr for et fransk Barn paa fem
Aar, vilde ogsaa det finde dem noget vel barnlige.
Jeg har sagt, at den Andersenske Barnlighed var
almenfattelig. Det er sandt, men det er ikke den
hele Sandhed. Denne Barnlighed har et afgjort
germano-gotisk Præg, den fattes bedst i England og
Tyskland, ret vel af de slaviske Folk, mindre godt af
de romanske Nationer, vanskeligst af den franske. I
Virkeligheden er Andersen derfor meget lidt kendt
og læst i Frankrig. England er det eneste Land,
i hvilket man anvender halve og hele Romaner til at
fremstille Smaabøx^ns Sjælstilstande (Dickens:
Paul Dombey, David Copperfield; Miss Wetherell:
Den vide, vide
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
