Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
H. G. Andersen
paa politisk, som fornemmes I Æventyrene*). Intet
Under ogsaa, at Thorvaldsen ikke kunde blive træt af
at høre disse Æventyr læste, medens han besatte sin
Ambe og Terne paa Lotterisedlen; thi hans danske Væsen
var naivt og hans Kunst trods al sin Storhed idyllisk
som den Kunst, der har frembragt disse Digte.
Et Geni; der fødes paa en Tid, da Alt staar dets
Udvikling imod, bliver enten knust eller gaar
tilgrunde som et underordnet Talent: en H. G. Andersen
født i Danmark 1705 istedenfor 1805 var bleven en
Ulykkelig, en rent Ubetydelig, maaske en Afsindig. Et
Talent, der fødes ind i en Tidsalder, hvor Alt
kommer det tilgode, frembringer klassiske, geniale
Frembringelser. Men til denne første Overensstemmelse
mellem Geniet og Tiden (tildels Landet), svarer
en anden imellem Geniets egne Evner og en tredie
imellem Geniet og dets Kunstart. Den geniale Natur
er et organisk sammenhængende Hele, dens Svaghed
paa det ene Punkt betinger dens St3rrke paa det
andet, hin Evnes Udvikling foranlediger denne Evnes
Hæmmelse, og det er umuligt at gøre nogen Forandring
i noget Enkelt uden at forandre og forstyrre det hele
Maskineri. Man kunde ønske Et og Andet anderledes,
men man forstaar uden Vanskelighed, at det maa være
saaledes. Man kunde ønske Andersen mere Personlighed,
en mandigere Stemning og en roligere Aandskraft. Men
man indser let, at det Upersonlige, Uafsluttede
hos det Menneskevæsen, man gennem hans Livs Æventyr
lærer at kende, staar i den inderligste Sammenhæng
med hans Begavelses Art. En mere tilknappet Aand
kunde ikke saaledes modtage og fornemme Indtryk af
Smaating. En haardere Aand kunde ikke forbinde denne
Smidighed med sin stivere Holdning. En for Kritik
og Filosofi mod-tageligere Aand kunde ikke være saa
naiv. Det er ligesaa urimeligt at vente Mandskraft
af en Æventyrdigter, som det vilde være at gaa til
Haren for at finde Løvemod. Haren har sin Ynde i sin
Svaghed og sin Angst.
Som nu de sædelige Egenskaber betinger de aandelige,
saaledes betinger disse hinanden indbyrdes. En saa
overstrømmende lyrisk Følelse, en saa yderliggaaende
Modtagelighed for Indtryk kan ikke bestaa med
Verdensmandens Erfaring og Metode; thi
*) Det Samme gælder om Ingemanns Romaner. Under Skin
af at fremstille Valdemarernes Tidsalder giver de et
naivt og paalideligt Billede af Idealer fra Frederik
VI’s Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
