Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
H. C. Andersen
Verden?» spurgte Skorstensfejeren. «Har Du betænkt,
hvor stor den er og at vi aldrig mer kan komme
her tilbage ?» - «Det har jeg,» sagde hun. Og
Skorstensfejeren saa’ ganske stift paa hende og saa
sagde han: «Min Vej gaar gennem Skorstenen! Har Du
virkelig Mod til at krybe med mig gennem Kakkelovnen,
baade gennem Tromlen og gennem Røret?.....» Og han
førte
hende hen til Kakkelovns-Døren. «Det ser ganske sort
ud,» sagde hun, men hun gik dog med ham gennem Tromlen
og gennem Røret, hvor der var den bælmørke Nat.» Efter
lang og besværlig Vandring naaer de Skorstensranden:
«Himlen med alle sine Stjerner var oven over, og alle
Byens Tage neden under; de saa’ saa vidt omkring,
saa langt ud i Verden; den stakkels Hyrdinde havde
aldrig tænkt sig det saaledes; hun lagde sit Hoved op
til sin Skorstensfejer og saa græd hun, saa Guldet
sprang af hendes Livbaand. «Det er altfor ni eget!»
sagde hun. «Det kan jeg ikke holde ud! Verden er
altfor stor! Gid jeg var igen paa det lille Bord
under Spejlet! Jeg bliver aldrig glad, før jeg er der
igen! Nu har jeg fulgt Dig! Nu har jeg fulgt Dig ud
til den vide Verden, nu kan Du gerne følge mig hjem
igen, dersom Du holder af mig!»»
En dyberegaaende, en mere ubarmhjærtigt sand, en
mere-set og følt Optrævling af en vis Art kvindelig
Opblussen og den Daadskraft, den avler, naar det
gælder at handle hensynsløst, kækt, og uden et Blik
tilbage, tror jeg ikke man finder hos. nogen anden
dansk Digter. Hvilken Finhed i Fremstillingen: den
øjeblikkeligt redebonne Begejstring, den første Gysens
heltemodige Overvindelse, Udholdenhed, Besluttethed,
Fasthed lige til det Øjeblik - da det kommer til
Stykket, da Fastheden knækker .over og Længselen
vaagner efter det lille Bord under Spejlet! Mange
tykke Romaner vippes højt ivejret af saadan én lille
Side, og man trøster sig over, at Andersen ikke er
Mester i Romanen.
Dramaet er en Digtart, der udfordrer Evnen til at
opløse en Idé i dens forskellige Virkekræfter og
fordele den paa mange Hænder, Sans for den bevidste
Handling, logisk Evne til at styre den, Blik paa
Situationen, Lidenskab for at fordybe sig, nedsænke
sig i det uudtømmelige Studium af den enkelte,
mangesidige Menneskesjæl - det vil sige, at Dramaet
ligger Andersen mindre nær end Romanen, og at hans
Uskikkethed til det Dramatiske stiger med matematisk
Nøjagtighed i samme Forhold, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
