Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. G. Andersen
121
den enkelte dramatiske Afart ligger Æventyret og
dermed lians Begavelse fjernere. Æventyrkomedien
lykkes ham naturligvis bedst; men den har heller
ikke meget andet af Komedien end Navnet. I
Situationskomedien er han heldig med Hensyn
til selve de enkelte Sceners poetiske Udførelse
(Kongen drømmer), men yderst uheldig med Hensyn
til Ideens Gennemførelse i et større Hele (Lykkens
Perle). Det egenlige Lystspil stemmer ikke ilde med
hans Evner. Enkelte af hans Æventyr er jo allerede
rene holbergske Lystspil: Den lykkelige Familie er en
holbergsk Karakterkomedie, og Det er ganske vist et
holbergsk Intrigestykke. Her falder Karaktertegningen
ham da ogsaa lettere end ved det alvorlige Drama;
thi her gaar han ligefrem i Holbergs Spor; saa
mærkværdigt stemmer hans Evne i en enkelt Retning
overens med dennes. Andersen er, som jeg har bemærket,
ikke ligefrem sjælekyndig, han er mere Biolog end
særligt Menneskekender. Hans Forkærlighed er at
fremstille Mennesket igennem Dyret eller Planten,
at se det udviklende sig fra dets Naturgrund. Al
Kunst indeholder et Svar paa det Spørgsmaal, hvad
Mennesket er. Spørg Andersen, hvorledes han definerer
Mennesket, og han vil svare: Mennesket er en Svane,
udruget i Naturens Andegaard.
For den, der har sin Opmærksomhed rettet paa sjælelige
Ejendommeligheder og som, uden at kunne omfatte et
helt, sammensat Menneskevæsen, har et fint udviklet
Blik for den enkelte Egenskab, den betegnende
Ejendommelighed, frembyder Dyrene, særligt de os
vel bekendte Dyr, en stor Lettelse. Man er nemlig
vant til at henføre dem til en enkelt Egenskab eller
ganske faa: Sneglen er langsom, Nattergalen er den
uanselige Sanger med de dejlige Toner, Sommerfuglen
den skønne Ustadige. Der er da Intet i Vejen for, at
en Digter med Evne til at fremstille disse slaaende
Smaatræk kan træde i Sporet af Den, der har skrevet
Den Vægelsindede o. s. v., som Andersen har gjort i
Den nye Barselstue. Han frembyder her iøvrigt en af
sine mange Ligheder med Dickens, hvis Komik meget
ofte indskrænker sig til nogle faa, i det Uendelige
gentagne Træk.
I Epopeen, som i vore Dage hører til de umulige
Digtformer, og som fordrer Alt, hvad Andersen
mangler, kan han kun have skønne Glimt, som naar han
i Ahasverus lader Kinas Aand skildre sig i et pudsigt
lille lyrisk Stykke, eller lader de syngende Svaler
(ganske som i Æventyret) udmale os Attilas Højsal.
I Rejsebeskrivelsen kommer nødvendigvis en
stor Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
