Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. G. Andersen .
123
benytte. Saaledes er det med Æventyret, hvis Teori
Andersen ikke har forsøgt at skrive og hvis Plads
i Systemet han ikke har villet fastsætte, en Plads
som jeg vel skal vogte mig for at bestemme. Thi
det er underligt med den gamle danske systematiske
Rangforordning; det gaar med den, som med den anden;
jo mere man tænker over den, desmere kættersk bliver
man. Maaske ligger det i, at det at tænke overhovedet
er ét med at være Kætter. Dog som enhver Naturtype
har det Andersenske Æventyr sin Karakter, og dets
Teori bestaar i de Love, det lyder, og som det ikke
kan overskride uden at noget Misfoster-agtigt kommer
frem. Alt i Verden har Love, selv den Digtart, som
ophæver Naturlovene.
Andersen bruger et Sted det Udtryk, at han nu omtrent
har forsøgt sig i alle Æventyrcirklens Radier. Dette
Udtryk er træffende og godt. Æventyrene danner
et Hele, et i mangfoldige Radier udstraalende
Væv, der synes at sige til Betragteren som
Edderkoppen i Aladdin: «Betragt mit svage Spind,
hvor Traadene .sig flette!» Hvis det ikke er
at bringe altfor meget af Skolestøvet ind med i
Dagligstuen, vil jeg gøre Læseren opmærksom paa,
at han i et berømt videnskabeligt Værk af Zeising:
Aesthe-tische Forschu.ngen, vil kunne se den hele
Række af æstetiske Modsætningsbegreber med alle deres
Nuancer (det Skønne, Komiske, Tragiske, Humoristiske,
Rørende o. s. v.) ordnede i en stor Stjerne, ganske
som Andersen har tænkt sig det for sine Æventvrs
Vedkommende.
*/
Æventyrenes Fantasiform og Fortællemaade tilsteder
nemlig Behandling af de mest forskellige Æmner
i den mest forskellige Tonart. Her findes sublime
Fortællinger som Klokken, dybsindige og vise Æventyr
som Skyggen, fantastisk-sære som Elverhøj, lystige,
næsten kaade som Svinedrengen eller Springfyrene,
humoristiske som Prinsessen paa Ærten, Et yodt Humør,
Flipperne, Kjærestefolkene, og med en Afskygning af
Vemod Den standhaftige Tinsoldat; hjærte-.gribencle
Digtninge som Historien om en Moder, uhyggeligt
betagende som De røde Sko, rørende Fantasier som Den
lille Havfrue, og blandede, paa én Gang storladne
og muntre, som Snedronningen. Her forekommer en
Anekdote som Hjærtesorg, der ligner et Smil gennem
Taarer, og en Inspiration som Det nye Aarhundredes
Musa, i hvilken man hører Historiens Vingeslag, det
nærværende, levende Livs Hjertebanken og Pulsslag,
heftigt som under en Feber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
