Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carl Bagger (1807–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Carl
Bagger
Christian Bagger, tilhørte derimod en anset Familie
og nød selv saa stor Anseelse for Dygtighed, at han
i de nærmest følgende Aar udnævntes til Justitsraad,
Justitiarius i Politiretten og ekstraordinær Assessor
i Højesteret. Han tog sig af sin Søn. Da Moderen døde
halvandet Aar efter Fødslen, satte han Barnet i Huset
først hos sin Broder, en Søofficer, dernæst hos dets
Bedstemoder, Etatsraadinde Bagger. Han bestemte,
at Barnet skulde anerkendes og indtræde i sine
Rettigheder som hans Arving, men han døde allerede i
1810. Tre Aar gammel var altsaa Carl Bagger fader- og
moderløs. Han voksede op hos den gamle Etatsraadinde,
der skal have været sær og tyrannisk, og som var raa
nok til nu og da med drøje Skældsord at lade den
lille høre hans uægte Fødsel. Skønt Barnet altsaa
materielt var nok saa godt stillet som mangt et
ægtefødt, forældreløst Barn, kan det ikke betvivles,
at det meget tidligt har lidt under den uregelrette
Afstamning og maattet betragte sig som staaende
halvvejs udenfor det ordnede Samfund. Følelsen heraf
blev varig hos Carl Bagger og skæbnesvanger for ham.
Han hørte til dem, der ikke lader sig
ave. Uafhængig-hedsdriften i ham var saa stærk,
at den modsatte sig al Disciplin udefra. Og han
udviklede aldrig den Karakterstyrke, som medfører
Selvtugt og Selvbeherskelse. Han har kun i korte og
spredte Tidsrum havt sig selv i sin Magt, Derfor er
ogsaa Vagabond- og Zigøjnerpoesi det originaleste,
han tilfører den danske Digtning.
Han skildres i Drengeaarene som afvexlende lattermild
J og kaad, indesluttet og sky, en toneangivende
Spilopmager, en livlig, uagtsom og doven Skolediscipel
med satirisk Hang og digterisk Interesse. Han var
allerede da og vedblev som Voksen at være skiftevis
letsindig og tungsindig.
Den elleveaarige Dreng blev sat i Roskilde Skole,
der den Gang blev styret med megen Dygtighed, og
anbragt i Huset hos Præsten ved Bidstrup, hvor han
ikke sjældent sultede og frøs. Han tænkte dog som
ældre uden Uvilje tilbage paa sit Ophold i Roskilde,
hvis gamle Kirke gjorde et befrugtende Indtryk paa
hans Fantasi. Ja, han tilskrev i Digtet Roskilde
Opholdet der, at han indvandt:
et Blik for det Kolossale, et Øre for Aftenens Vind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
