Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carl Bagger (1807–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Bagger
135
for Dyrets og Træets Tale for Folkenes sørgende Sind.
Samtidig tillægger han skemtende Roskilde-Egnen Skyld
for
det i ham som Dreng vaagnende Fantasteri:
:\
Formodentlig smittede Luften fra Bistrup mit unge
Sind, thi hvad der ej var, det saa’ jeg, og for hvad
der var, blev jeg blind.
En Demosthenes, mente jeg, var jeg, en vordende
Mirabeau, der eengang skulde .forandre Verdens Vandel
og Tro,
»
der skulde med Saksen klippe Stormandsbaandet og
Stjernen og hænge de Aristokrater i Maaneskin paa
Laternen.
Man ser, at hans Drengedrømme har været af
revolutionær Beskaffenhed, og skønt han i et
umiddelbart følgende Digt Sorø med vemodigt Lune
fremstiller, hvor tidligt han opdagede, at han hverken
var nogen Demosthenes eller nogen Mirabeau, men kun
en Dreng som andre, vedblev han bestandig at nære
revolutionære Sympatier. Han kalder sig, omtrent
som den samtidige Wergeland, gerne Republikaner og
skriver saa sent som 1839: «Jeg har fra min tidligste
Barndom hyldet de republikanske Grundsætninger,
hvortil jeg endnu bekender mig, og som jeg, næst
Guds Bistand, først skal forlade, naar mit Hoved
lægges under Mulde.» Vi ser ham i samme Aand med
Varme tage Polens Parti mod Rusland og trods sin
Beundring for Napoleon aldrig over dennes Storhed
glemme hans Tyranni. Han er endelig en ivrig og
haardnakket Beundrer af Byron, med hvis Væsen
han underligt nok har troet sig mer end langt ude
beslægtet. Men alt dette kan dog kun opfattes som
Udslag af en almindelig Modsigelseslyst. Carl Bagger
var ikke anderledes revolutionær, end man i Ro og
Mag kunde være det paa Frederik den Sjettes Tid,
og saa republikansk han end anser sig for, var han
oprigtigt begejstret for Sjette Frederik.
Hans Digt Den 28. Januar 1840 er, som skrevet efter
Kongens Død, det kraftigste Vidnesbyrd derom. Digtet
dvæler længe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
