Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carl Bagger (1807–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Carl
Bagger
havde ventet. Han fuldendte sin Tragedie Dronning
Christine af Sverig og Monaldeschi, som han havde
undfanget et Par Aar forinden og udarbejdet paa
Basnæs, og indleverede den til det kongelige
Teater. Det var et Arbejde, der for hine Dage maa
betegnes som fortjenstfuldt. Det er et Jambedrama
paa gode og smukke Vers; som historisk Skuespil saa
nær Virkeligheden, som man overhovedet i hine Dage
i Norden kom den. Digteren har gjort et omhyggeligt
Studium af de Kilder, han havde ved Haanden. Det var
for meget forlangt, at han skulde have forstaaet,
hvorledes Christines Skinsyge egenlig var beskaffen,
at den var Skinsyge ikke paa Monaldeschi, men paa
hans Brud, der foretrak hans Kærlighed for hendes,
saa Mordet paa den italienske Yndling havde en langt
mere sammensat Bevæggrund end et regelret dansk Drama
kunde bruge.
Som Stykket er, havde det fortjent at blive opført
paa Skuepladsen, og at paaagtes af Samtiden. Men
ingen af Delene skete. Bagger maatte (1833) udgive
det paa eget Forlag, og det fandt hverken Købere eller
paaskønnende Kritik. Hans Smaadigte (1834) gik trods
deres Værdi ligesaa upaaagtede hen. Men nu udkastede
Bagger midt under sit tøjlesløse Liv, ja netop som
dette havde naaet et Højdepunkt af Ubændighed, sit
ejendommeligste og betydningsfuldeste Arbejde, idet
han forsøgte at gøre selve dette sit planløse og gale
Levned til Genstand for en Skildring, i hvilken han
vilde nedlægge hele sit Væsen baade som den rolige,
overlegne Betragter eller deltagende Beklager og
Fordømmer af Zigøjner- og Svirebroder-Eksistensen,
og som den geniale Forfatter, der var ganske i
Uafhængighedsdriftens Vold og stadig en Boldt for de
lavere Drifter uden dog nogensinde ganske at synke
i Jævnhøjde med de Omgivelser, mellem hvilke hans
Dage og Nætter gik hen. Dette Arbejde: Min Broders
Levned er, skønt skrevet i en umoden, urolig, af Jean
Paul paavirket Stil, der har smagløse Svinkeærinder
allevegne, ved sine bedste Partiers Lødighed blevet
staaende i Literaturen og vil vanskeligt gaa i
Glemme.
Indledningskapitlerne er fri Fantasi, det vil
sige Fantasier over det særegne, skjulte i Baggers
Oprindelse, først over denne Moder, om hvilken han
intet vidste, uden at hun havde været smuk, var
bleven behandlet haardt eller dog hensynsløst af
Faderen og var bleven bortrevet ved en tidlig Død,
dernæst over Faderen, ind i hvis Væsen han digtede
al den Vildskab, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
