Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carl Bagger (1807–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Carl
Bagger
land, ja selv De Sammensvorne, der nogle Aar før
Hauchs En polsk Familie behandler det polske Oprør
1831.
Som lyrisk Digter er Bagger gennemgaaende langt
værdi-fulder e. Vilde man angive hans Omfang,
kunde man sige, at han svinger mellem to Poler,
Byron og Bellman. Vi saa’ Glimt af det Byronske
i et Digt som Dampskibet Løven. -Det fremtræder
tillæmpet i Overensstemmelse med Baggers Væsen i
de Vers, som forherliger vild og fri Naturlighed,
især i Zigøjner-sken, det af Digtene, som Bagger
selv skal have sat højest. I Digte som Nornen ved
Sværmerens Vugge eller Bestemmeren fremhæver han
romantisk-byronsk Digteraanden som den ulykkelige,
af Vanvid truede eller som den, hvis Væsen rummer
Modsætninger, der synes at maatte sprænge den. Fæl
forskruet Romantik har han frembragt i det endeløse
Digt Paganinis Violin. Smukke romantiske Toner har
han især anslaaet i sine Fragmenter af den spanske
Krønike, der behandler Gid og Ximena. Naar han
derimod efter Samtidens Opskrift satte en eller anden
Anekdote paa Vertf for saaledes at frembringe, hvad
man den Gang kaldte snart «Romance», snart «Ballade»,
kunde han skrive saa tomme Ting som Digtene William
Shakespeares Æventyr eller Kong Valdemar og Dronning
Helvig.
Han fandt sig selv igen, naar han nærmede sig den
Bell-manske Pol af sit Væsen. Hans Digt Promenaden
om Natlen er med sin Skildring af Kongens Nytorv,
set ved Nattetid i Trediverne med en forsviret
Ranglers Øjne, en af Baggers ejendommeligste og bedste
Frembringelser. Højst virkningsfuld ved Blandingen
af Begravelsesstemningen med den dityrambiske og ved
den Særegenhed, at Digteren her modsiger og spotter
sin egen Sørgekantate, er Digtet /. Chr. A. (over
en Raadmand An-drup). Højest blandt den Art lystigt
skærende Sange og Viser hos Bagger staar dog vistnok
den i Min Broders Levned indlagte, øjensynlig ikke
oprindeligt for Romanen bestemte Drikkevise, der
tillægges Arthur som Forfatter. Dens Optakt og Stil
gaar igen i alle de Viser, som Holger Drachmann har
lagt sine farende Svende i Munden;
Hejsa, vor Krofa’er, nu er jeg kommen hjem, men hvor
er vel Gutterne mine? Op nu med Tøjet og Flaskerne
frem, jeg vil have de fineste Vine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
