Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - A. L. Arnesen (1808–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. L. ARNESEN
(1869)
A. L. Arnesen var et af de flere underordnede
dramatiske Talenter, som Vaudevillens Indførelse
ved J. L. Heiberg gav Mod til at vove sig frem. Han
hørte til de dengang ikke saa sjældne Naturer,
hvis Interesse for Skuespillet beherskede
alle andre. Teatret var hans Liv, Holberg hans
Yndlingsforfatter, Lystspil hans kæreste Studium
og Læsning. Han brød sig ikke meget om den øvrige
poetiske Literatur, ikke heller stort om Videnskab og
Kunst, Musiken ene undtagen, og hvorvel han som en
stadig Teatergænger ikke forsømte nogen Tragedie af
Oehlenschlager, var hans Interesse for det alvorlige
Drama dog kun underordnet. Derfor holdt han ikke af de
tyske Forfattere, men dyrkede fortrinsvis Molière og
Scribe, ligesom han overhovedet var en Smule franskgal
og gerne gav sin Tale et fint gammelfransk og noget
tvetydigt Anstrøg For Naturens Skønhed havde han
liden Sans; naar Andre beundrede en smuk Egn eller en
betagende Udsigt, lod han i det Højeste et Ord falde
om Landskabets Brug som Sidekulisse eller Bagtæppe;
han tænkte i Dialoger, naar han overvejede en Sag, og
han tilspidsede i Samtale sine Ytringer til Repliker.
Det traf vistnok Arnesen en Smule personligt, som
han var i sin Ungdom, da Heiberg sagde om ham,
at hans Ideal var hvad man kalder en Friskfyr,
et Pokkers vittigt Hoved, som driver Gæk med Alt,
og ved sin Overlegenhed behersker Alle med hvem han
kommer i Berøring, ja selv Skæbnen, der saa lidt som
Damerne kan modstaa hans uendelige Morsomhed, uagtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
