- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
149

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - A. L. Arnesen (1808–1860)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A. L. Arnesen
149

hans selskabelige Dannelse tydelig bærer Præg af at
være erhvervet i Omgang med unge Studenter og paa
offenlige Beværtnings-steder.

Med Aarene blev han tilbageholdende og lians Vid
overmaade behersket. Han saa’ højst ualmindelig
ud, naar han traadte ind i en Selskabssal, med sin
gule Hudfarve, sit mørke Haar, sine skinnende gule
Handsker og stillede sig som Iagttager med Ryggen
mod en Væg, lidt orangutang-agtig med de lange Arme
og det underlige Ansigt.

Medens han endnu gik i Skole, havde det Rygte Tiltro
blandt Drengene, at han imod sine Foresattes Vidende
nogle Gange var optraadt hos Prices, og som Student
gjorde han sig i en "meget ung Alder bemærket ved sit
ypperlige Spil i Studenterfarcerne. Fra sin tidligste
Ungdom af, havde han tilbragt sine fleste Aftener i
Teatret, og ene for Teatret skrev han, naar han skrev,
sine lette og lystige Bagateller, benyttende enhver
Fordel, som Scenen tilbød, og uden nogensinde at
støde paa de Vanskeligheder, med hvilke Teatret saa
hyppigt møder den egenlige og sande Digter, naar hans
Inspiration enten ikke vil lade sig til-læmpe efter
Teatrets Krav, men flyver saa hurtigt og uregerligt
afsted, at Maskinmesteren ikke kan følge, eller naar
hans Ideer, paa Grund af en finere og stilfærdigere
Skønhed, tager sig mindre godt ud bag Lamperækken end
ved det nærmere Bekendtskab, som en gentagen Læsning
stifter. Det, som ved Arnesens Lystspil behager, ser
kun godt ud ved Lys. Ifald hans Vaudeviller kom ud som
Bøger, vilde man lettelig opdage, at de Indfald, der
morer, og de Ordspil, der nu knitrer hvert Øjeblik,
kun er Lystigheds-Atomer, om flyttelige Vittigheder,
lavede næsten uden Hensyn til Den, i hvis Mund de
lægges, og at Stykkerne, berøvede den godt valgte og
virkningsfulde Musik tilligemed Scenens Munterhed,
Liv og Støj, vilde som Helheder svinde bort til
Intet. Alt er her kun beregnet paa, at det enkelte
Øjeblik, uanset dets Sammenhæng med det foregaaende
og det næste, udfyldes paa en behagelig Maade.

Men fordringsløs og velbekendt med Grænserne for
sit Talent^ som Arnesen var, lod han sig heller
aldrig bevæge til at udgive sine Lystspil; det Par
Smaastykker (to af hans allerringeste), som han
har givet i Trykken, blev offenliggjort e under en
Pengeforlegenhed, og før sin Død brændte han alle
sine Papirer. Gælder det nu saaledes om ham, at han
kun arbejdede for Øjeblikket i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free