- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
152

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152
Fr. Paludan-Muller

den poetiske Form. Hvis man f. Eks. vilde fæste
Lid til Bedømmelserne af Æventyr i Skoven og Almas
Religiøse Digte, maatte man faa det Indtryk,
at Digteren ligesom sin Kollega i Julespøg og
Nytaarsløjér vekselvis havde været paa Veje til
at give sig Kling-Klang og Hensigt i Vold. Man
har kaldt visse af Paludan-Mullers Skikkelser for
Marzipan-Figtirer og Legetøj s dukker, man liar ikke
villet lade dem gælde for Mennesker af Kød og Blod;
men netop samtidigt har man taget Forargelse af
den formentlig altfor drøje Virkelighedsskildring
i andre af hans Fremstillinger. Man har ment i
nogle af hans Arbejder at finde Fortvivlelsens, i
andre Troens Grundstemning, ja der er dem, som har
kaldt ham Fortvivlelsens og dem, som har kaldt ham
Religiøsitetens Digter: kort sagt, man har truffet
lutter Modsigelse og Ulighed. Selv om man nu ikke vil
underskrive enhver nok saa yderlig-gaaende Dom, kan
man ikke frakende den gængse Synsmaade al Ret. Vist
er det, at Forskelligheden mellem de enkelte Arbejder
mange Gange er saa forbavsende, at det kan blive en
baade tiltalende og vanskelig Opgave at efterspore
Digterens Enhed i Værkernes Mangfoldighed.

Det er altid vanskeligt at angive det i Digteren,
der gør ham til, hvad han er; men det synes umuligt,
naar han ikke blot har gennemgaaet en Udvikling som
Kunstner, men ogsaa sædeligt som Aand. Ved Opfattelsen
af Naturen gaar vi ud fra de højeste Former, fordi vi
i dem finder Naturens egenlige Væsen sandest udtrykt;
men kan vi paa samme Maade her finde Hemmeligheden
udtalt i Digtersjælens fuldkomneste Værker? I
Naturidéens Udfoldelse er intet Spring, og denne Enhed
og Uafbrudthed i Liv og Udvikling gør en begribende
Opfattelse af Naturen mulig; men kan ikke den sædelige
Forandring ske ved Spring, ved Omslag, lyder Aandens
Udvikling Nødvendighedens Lov? Man maa ikke glemme,
at det er det Moralske indenfor Fantasien, hvorom
her tales. Vel er det muligt, at et eller andet
sildigt Arbejde af en Digter kunde vise et Aandspræg,
hvoraf der end ikke saas Glimt i hans tidligere
Frembringelser, men da vilde en saadan Sildefødning
heller ikke være et Foster af hans Indbildningskraft,
men et kunstlet Grublerværk. Thi Fantasien som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free