Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Fr. Paludan-Muller
vender det musikalske Elemeni. Korsangene i Unisono,
uden at de Enkelte iidskelnes, tilbage, længe efter
at Digteren var kommen under Vejr med den Kunst at
lade det enkelte, digterisk bestemte Menneskevæsen
vikle sig ud af den musikalske Taage. Den forhen
gennemgaaende Udrensning af det Jordiske og
Optagelsen blandt Guderne kommer igen i højere
Form som Skærs-ildsforbrændelse (Kaianus); Sindets
Bortseen fra Jordelivet og Flugt til Stjernerne
bliver til østerlandsk eller kristelig Bodsøvelse,
den menneskelige Storhed indskrænkes til den sædelige
Storhed, og den sædelige Storhed gaar aldeles op i
den sædelige Renhed.
Et Grundtræk gaar nu gennem den hele Digtervirksomhed:
det sædeligt Forbilledlige har Paludan-Muller
fra det Tidspunkt af, da han blev sig selv,
aldrig sluppet. Det behersker alle hans "Værker og
fremtræder ikke mindst i det mest virkelighedstro:
Adam Homo. Tidligst .viste det sig som mytisk
Sindbillede, nu vender det tilbage som religiøst
forbilledlig Mønsterform. Fremskridtet fra det
første Stadium til Adam Homo’s viser sig deri,
at Forbilledet her ikke er holdt symbolsk, men er
sjæleligt studeret. Kresbevægelsen fra Adam Homo’s
Standpunkt tilbage til Udgangspunktet viser sig
derimod deri, at Forbilledet ikke mere er et enkelt,
men et alment Mønster, ikke mere en historisk Adam,
men den første. I Adam Homo er da kun den ene
Side af Digterens Stræben mod det Forbilledlige
lagt for Dagen. Her har vi det særskilte og i sin
Enkeltskæbne ikke almengyldige Mønster. Den mere
ligefrem forædlende Retning, af hvilken først de
mytologiske, senere de bibelske og historiske Digte
fremgaar, er en anden Side af denne Stræben og ligesaa
betydningsfuld som hin.
Der gives Blomster, hvis største Skønhed ikke følger
med den fuldt udsprungne Modenheds Tilstand, men
som tilfredsstiller vort Øje mest som lempeligt
sammenfoldede lige før de helt springer ud eller
naar de mod Aften begynder at lukke sig. Saaledes er
det med Paludan-Mullers Poesi. Adam Homo betegner
dens frodigste, bredeste Udfoldelse; men trods sin
Livsfylde er dette Digterværk ikke saa harmonisk
som de Værker, der umiddelbart gaar forud (Dryaden)
eller efter nogen Tids Forløb følger efter (Benedict
fra Nwsia).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
