Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Fr. Paludan-Miiller
Fra en anden Side kan Svagheden blive æstetisk som
komisk. Der findes endog et gammelt, i Sagens Natur
begrundet Fif, hvorved den bliver til Latter. Den
personlige Elskværdighed kan en Stund laane Svagheden
Skin af Frihed og Form af Kraft; men alligevel er den
altid paa Nippet til at forvandle sig til det Lave og
Hæslige; herimod sikrer den sig saa ved Antagelsen af
en grusom Skæbne, hvis Nødvendighed man forgæves vil
værge sig imod; og netop herved falder den aldeles
i Hænderne paa det Komiske, smlgn. Peder Paars og
Kærlighed uden Strømper, i hvis Stil Adam Homo’s
Digter undertiden endog ligefrem slaar ind:
Vor Helt gaar fremad, Helte fremad gaa, Om Kugler end
som Hagl omkring dem regne, Om Venner end og Fjender
om dem segne, Om Skæbnens Lyn end Slag i Slag dem
naa.
Denne almindelige Form har Paludan-Muller for en Del
benyttet, om end paa en langt dybere og langt mere
sjælekyndig Maade, end det før er sket. Man husker
Adams Teorier, hvorledes først Tilfældigheden saa
Nødvendigheden maa tage Ansvaret for hans Jammerlighed
paa sig.
Hvorfor kan da Helhedsindtrykket ikke her blive
komisk? Mendelssohn har sagt det: Vi ler ikke af de
Personer, som er os kære eller staar os nær, naar
deres Fejl og Daarskaber har et noget betydeligere
Præg; men nu er efter Ordsproget dog Enhver sig
selv den nærmeste, og siges det uophørligt til os:
Du er Manden, da bliver det os umuligt at le. Selv
det Latter-ligste bliver i et saadant Tilfælde ikke
latterligt, og mange Gange griber en sand Rædsel os
for os selv, hvor Digteren havde tilsigtet en rent
poetisk Virkning. Saaledes f. Eks. hvor Homo er bleven
Kammerherre:
Her i sin Ensomhed blev han bevæget, Hans Sjæl sig
følte løst af alle Baand. Han takked i sit stille Sind
den Haand, Som havde saaret og som havde læget, Som
havde huldt hans Hjerte vederkvæget Og løftet fra det
dybe Fald hans Aand. Han spored tydeligt et Forsyns
Finger Og dette Forsyn rørt sin Tak han bringer.
Den ætsende Spot i denne Tak for Kammerherrenøglen
gør os ilde tilmode. Vi føler os uhyggeligt berørte
ved at se vore gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
