Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Fr. Paludan-Muller
ikke saa gal, som jeg tænkte.» Med denne
stærkt betingede
Ros gik vi.
Fra den Dag af havde jeg fem Aar i Træk den Glæde at
være blandt de yderst faa unge Mænd, som havde stadig
Adgang til Paludan-Muller.
Han boede om Sommeren i Fredensborg og om Vinteren
i Ny-Adelgade i Kjøbenhavn, og det forekom mig
undertiden som om det dobbelte Opholdssted svarede
til forskellige Sider af hans Væsen og Poesi. Han
passede til sit Sommerhjem. Der var Noget i lians
Væsen, som var i Slægt med de slanke, stolte Alleer,
med den regelrette Haves rene Luft og strenge
Tugt. De hvide Statuer af græsk-ugræske Guder og
Gudinder mellem Træerne mindede om hans mytologiske
Digte og stemmede med den Digters Væsen, der saa
tidt havde beluret og skildret Venus og Aurora ved
deres Morgentoilette. Med alle sine store og sjældne
Digtergaver savnede Paludan-Muller i sin Poesi det
Naive; han var egenlig aldrig Naturens Digter; derfor
egnede en Have sig nok saa godt for hans poetiske
Stemning som en Skov. Det lille Slot derude, hvor
snart den nye Kongefamilie flyttede ind, passede ind
i hans indre Verden. Han var undersaatlig hengiven
og politisk konservativ trods Nogen, kongetro som
en Mand fra Frederik d. 6tes Tid. Da jeg engang i en
Samtale indvendte et eller andet mod hin Tid, svarede
han blot: «De har aldrig set ham ind i hans trofaste
blaa Øjne; havde De det, saa dømte De anderledes.»
Han følte sig glad og hædret, naar han nu og da fik
Besøg af en af de unge Prinsesser; de indtog hans
Hjerte ved deres elskværdige og ligefremme Optræden;
jeg husker hvor fornøjet han var en Dag, da Prinsesse
Dagmar havde foræret ham sit Portræt med nogle venlige
Linjer. Endelig passede Stedet for hans Trang til
ensomt Liv. Han boede derude længe før og længe
efter*alle andre Gæster fra Kjøbenhavn; han forlod
Byen, naar Almanakken lovede Foraar, og kom først
ind igen, naar de sidste Blade var faldne. Saaledes
havde han derude en dyb Ensomhed at glæde sig ved.
Besøgte man ham om Vinteren i Kjøbenhavn, fandt man
ham i meget forskellige Omgivelser. Han boede som
sagt i Ny-Adelgade, altsaa vel kun nogle faa Huse
fra Kongens-Nytorv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
