- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
178

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178
Fr. Paludan-Muller

tiltalende Indtryk af den hele Personlighed. Det er
en Mand, som har levet et stille, virksomt og rigt
bevæget Liv i sig selv, altid produktiv og altid
modtagelig for Paavirkning, formende sine egne,
omformende de fremmede Tanker i en prunkløs og ædel
Sprogform, der er hans, og som fra ham er gaaet i
Arv, som det Gode arves; man genfinder denne Stil
i Digteren Paludan-Mullers Vers og i Historikerens
mandige og ypperlige Prosa. Han har kendt sine
Fortrin, har skildret sig selv fyndigt og smukt:
««Den Tankekilde i mit Indre, som altid flød jævnt,
roligt og rigeligt, aldrig brusende, har min hele
Levetid igennem været mig en uudtømmelig Kilde til
Lyst og Næring. Afveksling af sanselige Indtryk har
jeg derfor kunnet undvære uden Savn, og Ensomhed
har været mig behageligere end Selskab; idetmindste
har jeg ikke trængt meget til dette som Næringsstof
for mit aandelige Liv .... Fantasi tør jeg ikke rose
mig af, ej heller af omfattende og tro Hukommelse;
men en klar Fremstillingsevne er bleven mig tildelt i
Forening med en langsom, men skarpsindig Forstand, en
rigtig og sund Dømmekraft, og en just ikke sædvanlig
Evne til Tanke, Idé og umiddelbar Fornemmelse af
Sandhed.»» Han bør beholde det sidste Ord.->

Havde jeg dengang været l Besiddelse af større
Menneskekundskab og havde jeg stillet mig Digterens
sværmeriske Pietet og Beundring for hans afdøde
Fader levende for Øje, da havde jeg ikke troet
ved de sympatetiske Indlednings- og Slutningsord
at kunne udslette det ugunstige Indtryk af mine
Indsigelser. Dengang forekom det mig, at jeg endog
havde strakt mig saa langt som det paa nogen Maade
var mig muligt, og min Forbauselse var ligesaa stor
som min Sorg, da Frederik Paludan-Muller følte sig
i den Grad skuffet ved min Omtale af Bogen, at han i
den første Hede beskyldte mig for Uordholdenhed med
Hensyn til mit Løfte om at udtale mig med Pietet og
erklærede mig, at alt personligt Samkvem imellem os
fra nu af maatte ophøre. I Februar 1870 var dog hans
Misstemning atter forbi, og han rettede selv de første
forsonende Ord til mig. Men hvorvel vi jævnlig talte
med hinanden og jeg ved flere Lejligheder erfarede,
at Digteren ikke havde glemt sin Velvilje imod mig,
kunde det gamle inderlige Forhold aldrig mere ganske
genoprettes. Af al den Sorg, en fast Overbevisning og
den ubetingede Tilslutning til en Idé volder Sindet,
er ingen smerteligere end den Adskillelse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free