Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr. Paludan-Muller
181
Fr. Paludan-Muller hører ikke som Grundtvig og
Ingemann, Heiberg og Poul Møller, Hauch og Winther,
Aarestrup og Bødtcher til den store Oehlenschlågerske
Gruppe; han hører som Hertz til J. L. Heibergs
Kres. Det er tydeligt nok Heiberg, som fra først
af var den danske Mester i Poesien, til hvilken han
saa’ op. Han har selv engang fortalt mig, at han i
sin Ungdom var saa indtaget i Heibergs Person og
Underholdning, at denne nu og da sent paa Natten
maatte anvende den Formel for at faa ham bort: «Ja
hør, Paludan-Muller, gaar De ikke nu, saa lader jeg
rede til Dem paa Gulvet her.» Han omtalte ogsaa altid
Heibergs Poesi med største Varme; den var ham kær
ved sin Klarhed, sin Tankerigdom og sin romantiske
Flugt. Dens Mangel paa Dybde i Sjælestudiet var ham
ikke imod; han glædede sig ved dens Vid, der anslog
beslægtede Strenge i hans egen Sjæl, og dens Forsøg
paa Fremstilling af et filosofisk Livssyn stemmede
overens med hans egen Drift til at fremstille det
Algyldige, Almenmenneskelige. Jeg kan ikke sige,
at jeg satte særdeles Pris paa hans Dom om Poeter
og Poesi; selvfølgelig kunde han nu og da sige
noget meget Slaaende; men i Almindelighed var hans
Opfattelse kun forsaavidt lærerig som den gav et
Indblik i hans eget Talents Natur og hans personlige
Ideal af Poesi. Det gaar fordetmeste saaledes med
Digteres Domme om andre Digtere; de roser dem ubevidst
i Foirhold til deres Lighed med dem selv, og giver
derfor i deres Udtalelser om de andre et ypperligt
Grundlag til Bestemmelsen af deres eget digteriske
Naturel.
Paa Oehlenschlager satte Paludan-Muller i Grunden
meget ringe Pris. Han, som vurderede Eftertanken
i Digtekunsten saa højt, kunde ikke føle med
Oehlenschlagers Sky for dybere Grubien. Da vi en Gang
talte om Oehlenschlager, sagde han pludselig med en
højst snurrig Alvor: «Kort og godt, Oehlenschlager
var dum.» Jeg lo og sagde: «Finder De slet Ingenting i
Axel og Valborg’!* Han svarede: «Jo, der kan jo være
meget kønt deri, men bare Stemning og Følelse, slet
ingen Tanker.» Tanken, der af Théophile Gautier engang
blev defineret som «den sidste Tilflugt, en Poet
kan gribe til, naar han ingen Lidenskab har og ingen
Skikkelser ser for sig», var ham Hovedsagen, om end
ikke i hans Poesi saa dog i hans Æstetik. Selv søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
