Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Fr. Paludan-Muller
Den Grund, hvorpaa Paludan-Muller her med Tithon
sætter sine Fødder, det er Adam Homo}s Grund. I
det Øjeblik da Jordens Luft lægger sig tungt om
Tithons Skuldre, hilser Paludan-Mullers Poesi paa
Gæa igen. Han havde da allerede udarbejdet
første Del af Adam Homo.
«Dette er Kød af vort Kød, Blod af vort Blod» havde
Slægten kunnet sige, da denne Bog kom ud. Den samme
Digter, der som Yngling havde malet Skyggebilleder
i Skyerne og der som Olding, tilbagevendt til sin
Ungdoms Anskuelse, skrev: «Man forlanger Kød og Blod
af Poesien; Kød og Blod findes i Slagterboderne; hvad
man af Poesien kan forlange er kun Følelse og Aand»,
den samme Digter gav paa sin Mandsalders Middags-højde
Samtid og Efterslægt et af vor Literaturs mest
virkelighedstro og mest livsvarme Værker, et Værk,
der ikke som hans tidligere var en paaklædt Tanke, men
hvis Helt var Læserens kødelige Broder og hvis Væsen
var en blodig Satire. Den hele Bog var et Pund Kød,
"der med den strenge Lovs Kniv var skaaret ud saa
nær Slægtens Hjerte som muligt.
Det var et Stykke Danmark, det var et Stykke Historie
- et Stykke levende Klæde skaaret ud af Tidens
Væv. Mytedigtningens overjordiske Spejlbillede af
Menneskevæsenet var her fortrængt af det i moralsk
Interesse foretagne Sjælestudium af det enkelte
eksisterende Menneske. Scenen var ikke mere et Hof
i Romantikens Land eller et Luftslot i Æterriget,
den var Jylland og Sjælland og Fyen; Tiden var
ikke mere det evige Øjeblik eller det fantastiske
Syttenhundrede-og-Hvidkaal, men Aarene 1830-48,
Borgerskabets Gyldenaar i Mellemeuropa og de Aar,
i hvilke det lagde Grunden til sit Herredømme i
Nordeuropa, de Aar man nøjagtigst kan betegne som
Louis Philippe’s lidet glimrende Regeringstid. For
første Gang var Rum og Tid af Paludan-Muller erkendte
som krigsførende Magter.
Men paa samme Tid som Opgaven nu saaledes var
individu-aliseret og begrænset ved Linjer i Tid
og Rum, var den derfor ikke mindre opfattet som
rettet paa det Almengyldige. Adam Homo, det skulde,
som Titlen sagde, være Mennesket selv; Helten er
altsaa ikke mindre forbilledlig end Digterens mytiske
Skikkelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
