Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Fr. Paludan-Muller
kunde lænkes at være bleven hvad den blev, ifald
Byrons Digt ikke var gaaet forud, har det danske
Digterværk dog en saadan Smag og Duft af den
Jordbund, der har fostret det, at det allerede ved
sin Originalitet vilde kunne hævde sin Plads mellem
de faa episke Digte af første Rang, Europa i dette
Aarhundrede har frembragt*).
*) Der findes et Par af Byron paavirkede
Enkeltheder. De lystige Cynismer har saaledes
undertiden et ligefrem Forbillede i Don Juan. Det
hedder f. Eks. her I, Strofe 144:
Under the bed they search’d, and there they found No
matter what - it was not that they sought.
Derfra stammer i Adam Homo’s 7de Sang disse Linjer:
Selv under Sengen søgte han sin Brud: Men der han
fandt dog noget ganske Andet.
Fra Carl Baggers Min Broders Levned (1835), fra
Scenen, hvor det om Arthur hedder: «0g dermed greb
han den store Kumme, hvori den sydende Punsch flammede
med sin svovlblaa Lue, og satte hurtigt og behændigt
den omvendte uhyre Spølkum ned paa Skipperens Isse,
som om det havde været en Nathue eller en Hat» har
Paludan-Muller taget Scenen mellem Line og Trine:
Der har du Noget, som en Gris kan skolde! Med et
hun raaber, blussende og hed, Idet den hele fulde
Punschebolle Hun over Lines Hoved heldte ned.
Jeg kan ikke nævne en eneste Enkelthed udenfor
disse, hvor Digteren "har havt et Forbillede. Men
maaske kunde det more Læseren at se det samme Æmne,
som behandles i en af Almas berømteste Sonetter,
behandlet paa Fransk. Jeg sigter til den Sonet,
som slutter med Ordene.
Da vilde det mig gaa som Violinen, Der sønderslagen,
atter sammenføj et En bedre Tone gi’er men svagre
Klang.
Det hedder etsteds hos Lamartine:
Du poéte c’est le mystére:
Le luthier qui crée une voix
Jette son instrument å terre
Foule aux pieds, brise comme une verre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
