Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Rinna Hauch (1811–1896)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rinna Hauch
211
hen i en helt anden Verden. Hun havde kendt alle
Danmarks og Norges betj^delige Mænd og Kvinder, men
det er neppe muligt at nævne nogen af dem, som skulde
have paasdrket hende; hun havde tidligt dannet sig
sit selvstændige Syn paa Livet, og det var saare lidet
fashionabelt. Hun fastholdt det i sin høje Alderdom.
Hun var født Juel, havde en lykkelig Barndom,
men var allerede ni Aar gammel forældreløs, blev
opdraget af sin Onkel, Kommandør Wulff paa en
Herregaard i Sydsjælland, kom som halvvoksen til
Kjøbenhavn. Den, der først har lært hende at kende,
da hun havde naaet Halvhundredaars-Alderen, kan
ikke have nogen Opfattelse af, hvorledes hun var som
ung. Hun har rimeligvis været smuk, sund, rødkindet,
fyrig, rede til hurtig Entusiasme, som kunde betage
hende helt. Hendes lille Fortælling Tyroler familien
indeholder vistnok en Selvskildring i Historien om
den unge Pige, der bliver saa betagen af tyrolske
Natursangere, at hun forlader sit Hjem for at følge
dem. Endnu som gammel Kone besøgte Fru Hauch atter
og atter en bekendt tyrolsk Sangerfamilie i dens
Hjemstavn.
Begejstringen har rimeligvis været Baandet imellem
hende og den Kres af Digtere og Videnskabsmænd -~-
Soranerne - som hun ved sit Giftermaal kom til at
tilhøre. Kun havde den hos hende og de fleste af dem
højst forskellige Genstande.
Hun var sin Ægtefælle en trofast Hustru og havde med
ham en talrig og blomstrende Børneflok. Iøvrigt var
de hinanden saa ulige, som Antipoder og Ægtefæller
undertiden er. Han var en Sværmer og Drømmer. Hun
tabte aldrig Virkeligheden af Syne. Han var trods
sin Selvkritik altfor stadigt frembringe ude til
at have nogen afgjort, skærende Dom over, hvad
der mødte ham i Livet, var ikke sjældent usikker,
stundom vaklende. Hun var lutter Kritik. Det vil
sige, at medens han væsenlig gik op i Kærlighed til,
hvad der for ham stod som det Skønne, var for hende
Sandheden Alt, og hvad Sandhed hun selv mente at have
fundet, var et flammende Glavind, hvormed hun udviste,
henrettede, oplyste. Han var trods talrige Perioder
og Anfald af Rationalisme et religiøst Gemyt, en
romantisk Sjæl med Ømhed for megen Overtro. Hun var en
Hedning, saa overbevist og usmeltelig i sit Hedenskab,
at al kristelig, endsige al teologisk Paavirkning paa
hende prellede virkningsløs af - dobbelt mærkeligt,
fordi hun hele sit Liv havde været udsat for den og i
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
