Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Danske Personligheder
- Rinna Hauch (1811–1896)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Rinna
Hauch
*
bornerthed og Slaphed» i Danmark. Iøvrigt forblev hun
oppositionel til.sin Død. Intet havde hele hendes
Liv været hende mere imod, end hvad hun kaldte
«det infame aandelige Tryk, der hos os hviler over
Samfundet*. Derfor havde enhver Kamp for Frigørelse
paa det aandelige som paa det sociale Omraade
hendes fulde Sympati. Det var hende en Gru at se
den opvoksende Slægt ^systematisk blive tillavet og
dresseret til at lægge sin Evne til Tænkning i Lænke
og altsaa fordummes med hver Dag, som den lever-. Hun
plejede med pudsig Forfærdelse at anføre det Svar,
hun fra en højtstaaende Gejstlig en Dag havde faaet
paa sine Klager derover: «Det, som var godt nok for de
gamle Patriarker, kan altid være godt nok for mig.»
Hun havde med sin Samtidige, F. L. Liebenberg, det
saa sjældne Træk tilfælles: en Ildhu, der varer til
ind i den høje Alderdom.
I sine sidste Leveaar var hun bleven ivrig Socialist
og ivrig Tilhænger af Darwin. Hun nærede Mistanke
og levende Uvilje mod de Fornemme og Rige, der
støttede en uretfærdig Samfundsorden, som bød dem
Fordele, og hun glemte aldrig, naar hun omtalte
aandelige Storheder at angribe dem, ifald de (som
J. L. Heiberg f. Eks.) især havde plejet Venskab med
Rigmænd. Hun selv, der næsten var uden Fornødenheder,
elskede Menigmand i Kraft af Lighedsfølelse og Had
til Uret. Som hun var blødere overfor Husdyrene end
overfor Mennesker, saaledes var hun blødere overfor et
uudviklet Menneske end overfor de saakaldt Dannede.
Hun var en Naturdyrker i ualmindelig Stil. Iskold
som hun var overfor al Religion, der gav sig ud for
aabenbaret, var hun stemt til kærlig Andagt overfor
Naturvæsenerne, overfor ’Naturaltet og dettes sande
Præster som Darwin..
Men Underkastelse under Naturskæbnen laa ikke i hendes
virksomme Natur. Hun fandt Selvmord berettiget, naar
Livet ikke længer forekom den Enkelte til at bære;
hun havde (som sin Mand) mislykkede Selvmordsforsøg
bag sig. Da i hendes høje Alderdom Kræfterne svigtede,
Evner og Sanser slappedes, udbrød hun ofte med Vemod
«Døden har glemt rnig», og 85 Aar gammel forlod hun
frivilligt en Verden, hvori hun følte sig tilovers
og livori hun ikke vilde ligge til Byrde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0218.html
