Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - F. L. Liebenberg (1810–1894)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F« L. Liebenberg
217
Ønske om at være afholdt af sine Kammerater, og hans
Forstand gav sig Udtryk i den skarpeste og strengeste
Ordenssans, en Sans, han i sin literære Virksomhed
fik rigelig Brug for. Men et Lærehoved var han
ikke, mindst et Eksamensmenneske; han blev Student
uden nogen som helst Udmærkelse, og det teologiske
Studium, som han slog ind paa, og under hvilket han
bestod Prøven l Hebraisk, afbrød han tolv Aar efter
at han var bleven Student, uden at have taget sin
Eksamen. Studiet kedede ham uden at udvikle ham,
og han forlod det for udelukkende at hellige sig til
den literære Virksomhed, der længe havde fristet ham,
saa ringe Udsigterne end var til, at han, formueløs
som han var, kunde slaa sig igennem ad denne Vej. Han
har da ogsaa i mange Aar kun kunnet vandre den paa
Grund af den Evne til Resignation under stilfærdigt
og prunkløst Arbejde i Aandens Tjeneste, der hos
ham er forenet med et Hang til godt Haab, et altid
lige ungdommeligt Sind og en lige saa udholdende som
letvakt Begejstring. Under Savn og i megen Nøjsomhed
og Tarvelighed har han udrettet det meste af sit Livs
Arbejde, indtil med Alderen hans Kaar er blevne gode.
Han har havt den lykkelige Blanding af fornuftigt
Letsind og alvorlig Flid, med hvilken man kommer
gennem Verden uden Modløshed og uden de Forlegenheder,
som Sorgløsheden medfører. Hans Arbejdskraft som
Tekstkritiker og Udgiver har været stor; han har
udgivet hen imod hundrede Bind. Hans Hjerte har været
rigt og dog let; han selv har malet sig i disse Ord:
«Jeg kunde aldrig være lykkelig uden at have nogen at
elske, helst tillige at sørge for, og led mit Hjerte
et Tab, da søgte det altid snart og fandt Erstatning
for Tabet»
Medens de fleste Mennesker næsten kun formaar at
udtale sig og gøre sig forstaaelige for jævnaldrende,
har Liebenberg den Ejendommelighed, at han føler
sig bedst tilpas i yngres og Unges Selskab. Et stort
Antal Ynglinge har paa Tærskelen ind til den voksne
Alder set denne tidlig graanede, venlige, statelige
Skikkelse træde dem i Møde; de har hos ham mødt
fordumsfri Interesse, Venskab, undertiden Broderskab,
undertiden en Faders Omsorg og Vejledning. Hostrup er
vel den første, hvem Liebenberg saaledes har knyttet
til sig, da han i 1829 selv nittenaarig lærte den
senere Lystspildigter at kende som elleveaarigt Barn
og begyndte at lede hans Sind til Poesien. Blandt
Liebenbergs senere Venner var den tidlig afdøde Jacob
Voltelen, nu kun kendt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
