- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
229

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

C. Hostrup
229

hans israelitiske Oprindelse. Mon det da ikke skulde
have været muligt for en Skuespiller som Phister at
give os en Ahas-verus, ved hvem man i mindre høj Grad
følte, at han har maattet passere Tyskland paa den
lange Vej fra Palæstina til os? Men Knuden er vel,
at den udmærkede Fremstiller af Rollen af Natur er
en Iagttager ligesaavel som dens Digter, og at han
derfor ligesom denne føler sig bunden til hvad han
har set og hørt.

Indtager den evige Jøde i Stykket en Plads for sig,
saa gør Løjtnant v. Buddinge det lige saa fuldt, skønt
mindre tydeligt. Thi denne Jacob v. Tyboes Ætling i
lige Linie, denne Aflægger af Falstaff, har den aparte
Bestilling at være ikke blot Aftenselskabets men det
hele Stykkes Morskabsraad, han er ligesom udstoppet
med Latterlighed og derved, skønt han ikke mangler en
vis typisk Sandhed, mindre naturlig og mindre livagtig
end Stykkets øvrige Figurer. Hr. Mantzius viser sig i
denne Rolle, mere endnu end nogensinde ellers, som den
i Hostrups Aand ganske særligt Indviede. Han har den
afskedigede Underofficers stramme, militære Holdning,
Drankerens stive Blik, den udannede Selskabsmands
latterlige Minespil, Pralhalsens usikre Tungefærdighed
og den uskadelige Løgners Indbildningskraft, der er
lige redebon til at opdigte en Historie og til at
forfægte Opdigtelsen, naar denne uheldigvis slaar
sig selv paa Munden. Der er næppe nogen Rolle, han
i saadan Grad spiller med Liv og Lyst. En Mangel
har hans Spillemaade dog: hans Lune véd ikke at
holde Maade, det fører ethvert Træk op til den
højeste Styrkegrad, forøger Latterligheden af det
alt i Forvejen lystigt Forvrængede, multiplicerer
Løgnagtigheden, overdriver Usikkerheden til en tit
næsten uforstaaelig Utydelighed og tillader sig nu og
da et lystigt Træk, der overstiger det Sandsynliges
Grænse og staar lige paa det Muliges. Det er et
utrolig komisk Syn at se v. Buddinge falde i Søvn,
staaende, med Lyset i Haanden; men det er netop
utrolig komisk, og det er næppe rigtigt, at denne
Spøg drager Opmærksomheden til sig fra Madam Smidts
Udførelse af Sangen om den ihjelfrosne Soldat. Dette
Sangnummer er nemlig et af Glanspunkterne i Fru
Sødrings prunkløse og maadeholdne, men fra først
til sidst følte og gennemførte Spil. Ved de ældste
Studenterforestillinger, hvor Alt naturligvis
blev taget mere burlesk og mandhaftigt end paa det
kongelige Teater, lagde Fremstilleren af denne Rolle
an paa at udbrede den Raphed, der faar Luft som
egenligt Arrigskab i Fortællingen om Ane og Karre-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free