- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
233

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

G. Hostrup
23S

Personer, der allerede er i en hvilkensomhelst
Stilling, ved tusinde Hensyn er bundne til ene og
alene at tænke, hvis de tænker det, og overhovedet
besidder en Sorgløshed, der afgiver en ypperlig,
næsten poetisk Form for enhver Tidsalders
friskeste Kundskab og yngste Dannelse. Der er
andre end Studenter, som læser og tænker; men der
er en overvejende Sandsynlighed for mellem dem
at finde nogle, der uden Klogskabshensyn og uden
Bekymring for Embeder og Penge søger Sandheden og
kun den. Til en Ophæven af Standsindskrænketheden har
Stu-denterstandens Vilkaar her i Danmark tilmed været
særdeles gunstige. Den omspænder i en i andre Lande
ukendt Grad hele Nationen, idet det her langt mere end
f. Eks. i England og Frankrig er almindeligt, at den
menige Mand lader sin Søn studere. Selve Fattigdommen
avler som ved et Højtryk den Lystighed og den Lyrik,
der udmærker de danske Studentersange. og Hostrup
har heller ikke ladet den ubenyttet som malende Træk
(se f. Eks. den fortrinlige Replik i Æventyr paa
Fodrejsen: Du tog Firskillingen). Dernæst er den
lykkelige Omstændighed kommen til, at vort eneste
Universitet ligger midt i den mangesidigt bevægede
Hovedstad, der er saa forskellig fra andre Landes
smaa Universitetsbyer, i hvilke Studenterlivet med
sin Selvforgudelse og indbildte Vigtighed afgrænser
sig nok saa spidsborgerligt, som de Filistres Liv,
det bekæmper. Med det heraf betingede Alsind er
Studenterkomedien da opstaaet som en Frugt af
Studenterlivets eller rettere Aandslivets højeste
Blomstring hertillands. Naar man er lidt bagklog,
indser man snart, at den ikke kunde komme før, og
vist er det, at den ikke kunde opstaa senere. Efter
at Studenterforeningen var bleven stiftet 1820
under Rahbeks Himmeltegn, og efter at Poul Møller
havde skrevet sin Studenter-novelle og digtet de
første Studentersange, modtog den vakte stærkere
Selvfølelse og dybere Stemning sin Indvielse ved
det hele Lands overordenlige aandelige og særskilt
videnskabelige Udvikling i de nærmest foregaaende
Aar, ved de første famlende, men begejstrede Friheds-
og Nationalitetsbestræbelser, ved Genopdagelsen af
Slægtskabet mellem Nordens Folk, kort ved den hele
Sværm af ideale Forhaabninger, Drømme og Beslutninger,
der paa én Gang skød frem og gav Studenternes Sange
en fuldt saa berusende Magt, som den slette Punsch
besad, ved hvilken de blev sungne. Fra Sangen gik
denne lyriske Stemning over i Studenterkomedien. I
de forudgaaende Lystspil fandtes endnu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free