Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
G. Hostrup
intet andet Sværmen og ingen anden poetisk
Grundbevægethed end den, det enkelte Menneske føler i
sin ganske særskilte Leven og Tragten; den kongetro
Fædrelandskærlighed var det eneste forenende;
istedenfor dette træder i Studenterlystspillet en
hel Fuga af Stemninger, som ikke blot fattedes af
hver Enkelt som Menneske, men deltes af det hele
nyskabte Samfund, der følte sig som en Flok af
Brødre, som et Korps og en Stand, men vel at mærke
en Stand, hvis bedste Ejendommelighed var den, at
ville udbrede sig til at omfatte alt ungt og ædelt,
alt hvad der vilde fremad. Det er vist, at der
var meget barnagtigt og umodent i dette Standsliv,
megen Behagesyge og Koketteren med egen Herlighed,
men man maa indrømme, at det havde Anlægget i sig til
at udvide sig til et helt Folkeliv, og at de Skranker,
der indesluttede det, ikke var kinesiske Mure, men
en Grænse, bevægelig som den, Synskresen danner,
der viger ved hvert Fremskridt henad Vejen.
Det er ikke den Omstændighed ved et Stykke, at
det ikke kan nydes fuldt af Andre end af dem, der
har nogle latinske Forkundskaber, som gør det til
en Studenterkomedie; ellers vilde Erasmus Montanus
allerede været det; thi tilbunds kan hverken dets dybe
Satire eller dets uudtømmelige Vittighed forstaas
af den, der ikke har lært Latin. Det betegnende for
Studenterkomedien er det, at den gør Studenten som
Student til Aands-livets Repræsentant. Forsaavidt
kan Ewalds De brutale Klappere, der stiller
Studenten i den samme forherligende Modsætning
til den tyskbrovtende Landofficer, i hvilken
P. A. Heiberg senere stiller Søofficeren, kaldes den
første danske Studenterkomedie. Det Stykke, hvor
Hostrup har været nærmest ved at blive stikkende
i Standsindskrænketheden, er nu uden Tvivl netop
En Spurv i Tranedans. Klint er her slet ikke mere
den lille lystige Klint fra Genboerne, der først og
fremmest ler ad sig selv, men en temmelig doktrinær
Alvorsmand, fuld af Læresætninger, en moderne
Leonard, for hvis Blik Studentersynspunktet er det
ubetingede. Men det varer ikke længe, før Hostrup
giver de andre Stænder al ønskelig Oprejsning, og
hans egen snevrere Standsinteresse forsvinder. I
Genboerne (1844) sejrer Studenten over Løjtnanten,
men i Soldaterløjer (1849) stikker den raske Løjtnant
den sølle Magister ud; i Æventyr paa Fodrejsen (1847)
er det en Forstkandidat, der maa give tabt for den
unge sværmeriske Student, men i Feriegæsterne (1851)
slaar den dygtige, om end meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
