- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
239

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

G. Hostrup
289

Det er Hostrups rettroende Lidenskab for god Disciplin
paa det moralske Omraade, der betegner ham som Led i
den samme Generation af danske Forfattere, til hvilken
Frederik Paludan-Muller og S. Kierkegaard hører, som
har bragt ham til at samle saa meget oprørende Stygt
i et Hjørne af et Lystspil. Hvor Moralen fortrinsvis
opfattes under Bestemmelsen Disciplin (for Heiberg
er den Dannelse, for mig Frihed, Aanden bunden ved
Aandens egne Love) dér bliver det en Grundsætning,
at et Ægteskabsbrud ikke kan fremstilles afskyeligt
nok. Hostrup behøver et Modstykke til sin Tyv; han,
den ypperlige Iagttager, der altid har Øjnene med
sig, et Øje paa hver Finger og et Par i Nakken,
ser sig om i Livet, han støder paa Vermund og Fru
Krans og som god Teolog og fortræffelig Politispion
holder han nu saadan Tale: her ses Forbryderen mod
det jordiske Politi, fordærvet men ikke fortabt; paa
den anden Side Forbryderne mod det himmelske Politi,
uden Indskrænkning lumpne og lave - lærer heraf, o
Tilskuere, hvor meget den himmelske Lovgivning staar
over den jordiske, og forresten, mine Herrer og Damer,
Respekt for det himmelske og jordiske Politi!

Hvad er der nu at gøre for en Skuespiller, der
faar en Rolle som Vermunds? Hvad andet end, som
Skuespilleren altid bør: kaste sig over sin Rolle, den
være Heltens eller Skurkens, Geniets eller Idiotens,
med fuld Sympati. Og her er jo Elementer at bygge
noget af. Vermund er overlegen, vittig, i hele sin
Fremtræden rank og sikker i den dobbelte .Egenskab
af det gode Hoved og den øvede Verdensmand. Gør ham
sleben, aristokratisk, saa man forstaar, at han ser
ned paa disse fodvandrende, støvede Studenter; vis
os den erfarne Forfører, der paa én Gang har tre Garn
ude og som kan taale ingen Fangst at finde i det ene,
da han har fuldtop i begge de andre; lad os se den
udtørrede Spotter, dum af lutter gold Forstandighed,
beskæmmet overfor sin Medbejler og Overvinder, den
simple, jævnaldrende Student, der paa én Gang har
Ungdommens Begejstring og en Evne til at indgyde
Respekt, som ellers kun hører Alderdommen til.

Der er et enkelt lille Træk i Vermunds Rolle, som
staar i Strid med Karakteren. Jeg mener disse Ord:
«0g Luise - hende maa jeg se at gøre ked af mig
itide, det er jo aabenbart, at den Forlibelse kun var
Indbildning-*. Det er om en Pige, med hvem Vermund
skal være forlovet, at han siger dette; men Vermund
er ikke den Mand, der forlover sig paa en Forelskelse;
dertil er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free