- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
244

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244
G. Hostrup

handl ikke i det lykkeligste Øjeblik af Deres Liv
Deres Elskede som Kanon I *)

Det er en Selvfølge, at - Interessen ved Stykkets
Genoptagelse samler sig om Hr. Phisters Udførelse af
Hovedrollen. Man er saa sjældent i nogen Kunstart
Vidne til det, der ikke kunde være bedre og ikke
burde være anderledes, at der er god Grund til at
fremhæve det, naar det findes. Man kunde vel tænke sig
en helt forskellig, ganske anderledes virkelighedstro
Opfattelse; men den vilde aldrig stemme saadan overens
med Stykkets Aand, og indenfor den Opfattelse, der
her er lagt til Grund, er det højeste Mesterskab
naaet. «Hvad skal der blive af dette Stykke og af saa
mange andre, naar Phister engang trækker sig tilbage
fra Scenen?» - det er det Spørgsmaal, som næppe En
ikke opkaster, der gaar hjem fra Teatret efter at
have set Æventyr paa Fodrejsen, Hvis er Skylden for
at dette Udraab er haabløst? Der er i Kjøbenhavn
en Skuespiller, som idetmindste endnu for nogle Aar
siden havde kunnet spille disse Hostrupske Roller,
Skriverhans i Æventyret, Kobbersmeden i Genboerne,
hvilken Hr. Schneider i Parentes aldrig har spillet
godt, og flere andre lignende, fremfor Alt Peter
Ravn, og som er den Eneste, der kunde gøre det. Det
er Hr. Madsen ved Folketeatret. En Teaterbestyrelse
bør dog ikke tænke paa det nærværende Øjeblik alene,
men have idetmindste saa meget Fremsyn, som enhver
Tilskuer har; alligevel har Teatret med Ligegyldighed
set hans Talent gaa tilspilde paa et Sekundteaters
Døgnrepertoire.

Kaste vi til Slutning fra Sonderingen af enkelte
Figurer et Blik tilbage paa det hele Stykke, da er
det, som det er, med sine smaa Svagheder, en Prydelse
for vor Literatur. Man har Fornøjelse af at gaa det
stærkt paa Klingen, fordi det er et Stykke, der kan
taale mange Stød. Dets Handling er fuldendt afrundet
som Helhed. Hvor fortrinligt det er komponeret,
skønnes lettest af, med hvilket Mesterskab Alt er
benyttet. Det er en Fejl, naar i et Drama Noget loves,
som ikke bliver holdt. Naar vi i Ibsens Peer Gynt
f. Eks. hører, at Kejserens Hest og Dragt er blevne
stjaalne og at Tyven forfølges i alle Retninger,
og saa ser Peer Gynt bemægtige sig Byttet, som de
virkelige

*) Elbæks Rolle, der senere gik over i Hr. E. Poulsens
dygtige Hænder, udførtes dengang af den ikke længe
efter som udmærket Komiker anerkendte Hr. Wulf,
der i denne Rolle debuterede paa det kgl. Teater.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free