Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. Hostrup
245
Ransmænd i deres Skræk forlader, saa fordrer vi,
venter vi, og venter med Rette, at Peer Gynt skal
gribes som Tyv. Hos Hostrup er hver lille Enkelthed
paa den sindrigste Maade benyttet; Alt kommer
igen, Tyveriet af Stikkelsbærrene, Skriver-hans’s
Skrivefærdighed, Alt lige indtil det uovertræffelige
«Hr. Svale». Men kraftigere og smukkere endnu end
Handligens Enhed virker Stemningens. Faa Stykker har
en saadan poetisk Grundstemning som dette. Det er det
sjællandske Sommerlandskabs Stemning, der er udbredt
over det Hele, over den ensomtliggende Herregaard,
over Studenternes Besøg og over Æventyret, der med
lidt af en Røverhistories Spænding forener saa megen
ægte Alvor og ægte Lystighed, og som munder ud i
idyllisk Lykke.
4. Mester og Lærling
Det er ikke heldigt, naar den Stand, af hvilken
et Medlem bliver gennemheglet i et Lystspil, kun
tæller et meget begrænset Antal Personer. Allerede
Holberg bemærker, at det ikke godt gaar an at
latterliggøre et Eksemplar af en højere Rangklasse,
der kun omfatter Faa, og nævner som Modsætning,
om jeg husker rigtigt, Kammerraader, «af hvilke
vi have nogenledes Forraad». Vi har ikke Forraad
nok af Hovedstadsredaktører, til at Scenen kan
holde sig i tilbørlig Afstand fra Livet, naar den
bringer en Redaktør paa Brædderne. Derfor gjorde
Stykket ogsaa Skandale, da det første Gang opførtes
i Kasino. Flyveposten beskyldte Hostrup for den
laveste Nedrighed: det var, sagde Flyveposten, dette
Blad og ene dette, hvortil der i Stykket var sigtet;
intet andet havde rost sig af sit Abonnentantal, i
intet andet Blad havde staaet Ordene ^nolus volus*
og «sat sapientia*. Flyvepostens Redaktør fandt,
at Skandalen ikke godt kunde gaa videre, med mindre
det skulde gaa ud over «Kone og Børn». Senere er en
anden Redaktør bleven portræteret i samme Rolle, saa
det ses, at Stykket har fristet til Spring ud over
Kunstens Grænser. Desto mærkeligere er det, at dets
Satire, nu seksten Aar efter at den blev nedskreven,
ser ud, som var den rettet lige imod det nærværende
Øjeblik; Stykket har staaet sin Prøve; det har bevist,
at det ikke, som dets komisk-hidsige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>