Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
C. Hostrup
Fjender i sin Tid beskyldte det for, var Døgnværk og
Smædeskrift mod Enkeltmand. Det rammer sikkert nok
til Højre og til Venstre. Mangler vi maaske nu disse
Ræsonnementer: «Naar man for Fremtiden vil angribe mit
Blad, saa peger jeg blot paa mit Abonnentantal. Det
er et Slags Bevis for, at det ikke kan være ganske
uden Værdi»? Kender,vi maaske ikke Journalister,
der vinder Mændene ved at studere «Folkets Smag»
paa Kaféer, Konerne ved Bynyt og Skandale og de hulde
Møer ved en slet og slibrig Roman? Eller tror man det
fattes paa Kommentarer ud af Livet til denne Samtale:
«Jeg siger f. Eks. til ham: Hør min gode Ven! De maa
tjene mig i at lade være med dette herre, for ellers
vil det virkelig ikke gaa godt med den Tragedie,
De skriver paa». - «Men hvorfor det?» - «Jo, for saa
rakker vi den dygtig ned i Folkeviljen.* - «Ja, hvis
den er daarlig, men naar den nu er god?» - «Hvad gør
det, naar vi siger, den er snavs!* Er der mon endnu
den Dag i Dag nogen saa barnlig, at han ikke ser, med
hvilken Frækhed man i den literære Kritik lovpriser
sine Venner, nedrakker sine personlige Modstandere,
og fra det Øjeblik af, da en fordums Antagonist ganske
sagte gør sig behagelig og bliver Ven, skaniløst
udbasuner alt, hvad der kommer fra hans Pen, uden
Hensyn til dets Svagheder, med samme Følgestrenghed,
hvormed man flaaede ham tilforn uden Hensyn til
hans Fortjenester? Hvem har havt Foden inde bag vort
literære Livs Kulisser og har ikke skælvet af Væmmelse
og Harme over visse Omslag i Stemning mod Personer,
og i Omtale af Personer, foranledigede ved Frygten
for en umyndig Kritiks Terrorisme og ved Fordelen
af en nyttig Alliance! Men, som det hedder i Mester
og Lærling, «Massen af Publikum staar virkelig paa
samme Kulturtrin som denne Person og lader sig akkurat
ligesaa let imponere». Sagen er, den store, barnlige
Mængde tror ikke paa Slyngler. Det er et smerteligt
Øjeblik i den Enkeltes Liv, det. i hvilket han faar
Øjnene op og Troen ihænde. Størsteparten af Menneskene
kommer aldrig saa vidt at de faar Salven fat, der
gør Aage seende; disse udgør Staben af de velsignet
enfoldige, lange Børn, uden Børns varme Følelse og
Børns friske Blik. Deres Lunkenhed beskytter dem mod
at lære Hadets og Foragtens Følelser at kende; de har
aldrig troet paa det Gode, som Barnet tror derpaa, som
man i Middelalderen troede paa et Dogme; de har aldrig
kendt den ubetingede Ærefrygt for det Store, som hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
