Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. Hostrup
247
river Ynglingen og den unge Pige; de har ikke havt
Begejstringen, før de fik Kritiken. Derfor kommer det
Slag, der vækker denne i dem, ikke overvældende med
pludselig og styrkende Magt, men de vedbliver fra
først til sidst at hjælpe sig med en blind Tro og
en skæv Kritik. Ved Siden af disse staar de mindre
barnlige og mere udviklede, der gerne vilde være
med, meget gerne vilde foragte en lille Smule og
inderligt gerne vilde begejstres, men som ikke kan
komme an, fordi deres hele Leven er et Liv paa anden
Haand. Her blomstrer Jammerligheden, der er for sløv
til at faa et Indtryk og for usikker til at turde
fælde en Dom: Mennesker, der intet Skønhedsindtryk
modtager hverken af Livet eller af Kunsten uden paa
en Andens Autoritet, Mennesker, der lever ved Siden
af udmærkede Væsener uden Øje for deres Sjældenhed,
indtil en Trediemand, der tør staa ved sit Indtryk,
slaar Dommen fast. Iblandt Væsener af denne Art
er det at Aage skyder op fra Ellegaard, pludseligt
befindende sig midt imellem Slynglen og Digterpjalten,
midt imellem sin Antipode og sin Karikatur; Baggrunden
for ham danner Justitsraadens karakterløse Fejghed
og Fru Bøgedals karakterløse Løgn.
Stykkets Grundtanke er frisk og prægtig, Figurerne
alle som en ypperligt anlagte; Samtalerne i alle
de komiske Partier underholdende; men Stykkets
Plan er maadelig. Det er et poetisk Misgreb at gøre
Ellefolkene fra naturlige til moralske Magter og give
dem en Rolle som Korets i den gamle Tragedie, og det
er et dramatisk Misgreb at lade dem trave rundt i
en Have paa Strandvejen henad Aftenskumringen. Det
er Synd mod Naturpoesien i Sagnene om Ellefolk og
Højfolk at lade dem formere en Slags hemmelig Ret og
optræde som Lynchjustitsens Haand-langere, og det
er Synd mod Komediens Aand, til Slutning at glemme
det Komiske for det Moralske. Hostrup har tydeligt
nok ikke kunnet rede den Knude, han har knyttet,
ud fra hinanden; han har endt med at opgive Ævred,
køre Spøgen fast i det højere Vanvid og saa i en Fart
sætte Punktum. Men dette Punktum burde være kommet
før. Stykket kunde nøjes med tre Akter istedenfor fem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
