- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
251

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Min tidligste Erindring om Kierkegaard er den,
at naar jeg som Barn ikke trak mine Benklæder
omhyggeligt og ligeligt ned over de dengang brugelige
lange Støvleskafter, sagde Barnepigen advarende
til mig: Søren Kierkegaard! Saaledes hørte jeg
første Gang det Navn nævne, der samtidigt ringede saa
stærkt for de Voksnes Øren. Karikaturtegningerne i
Corsaren havde gjort Kierkegaards Ben bekendte
i Krese, hvor hans Geni ikke var naaet hen.
Hans Benklæder havde hos os opnaaet en lige saa
stor Navnkundighed som i Frankrig en halv Snes
Aar tidligere Théophile Gautiers røde Vest.

Den mærkværdige Mand var kendt i Kjøbenhavn som
en Gade-Original. Ydersiden af hans Liv var sær
og ensformig. Man kunde møde ham i den tidlige
Morgenstund paa de afsides Stier langs Stadsgraven,
til hvilken han humoristisk nok havde løst Fisketegn
for uforstyrret at kunne tænke og komponere. Han
har i Gentagelsen skildret slige Vandringer i den
klamme Morgentaage, i det duggede Græs, paa den
Tid, da den kolde Gysen, der bebuder Solopgangen,
gaar gennem Naturen. Man kunde se ham køre ene i sin
lejede Wienervogn i flyvende Fart hen ad Nordsjællands
Landeveje eller i langsomt Trav gennem Nordsjællands
Skove paa en af hine hyppige Køreture, der mindst
optog en Dag, ofte flere, og af hvilke han foretog et
Par hver Vintermaaned og om Sommeren maanedlig seks
eller syv. Han gæstede vekselvis Kongelunden paa
Amager eller Lyngby, Frederiksborg, Fredensborg,
Hørsholm, Roskilde. Han opsøgte i Gribskov sin
kære Ottevejskrog, hvis Navn allerede havde noget
Tiltrækkende for ham, den Indesluttede, hvem Alle
kendte og tiltalte,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free