Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
261
det ophøjede Indtryk af hvad der var et Menneskes
Pligt. Om min Fader var død, om jeg var bleven sat
under en Andens Opsigt, hvem jeg kunde have bevæget
til at tage mig ud af Skolen, jeg havde aldrig vovet
det eller ret villet det; det vilde have været mig,
som om min Faders Skygge skulde kommet og fulgt mig
i Skole; thi atter her havde jeg faaet et underligt
Indtryk af, hvad der var min Pligt, saa at ingen Tid
vilde have udslettet Erindringen om, at jeg havde
krænket hans Vilje.......
Vi læste i min Tid latinsk Grammatik med et
Fynd og Klem, som man i vor Tid ikke kender. Ved
denne Undervisning fik jeg et Indtryk, som paa
en anden Maade virkede ensartet hermed paa min
Sjæl. Forsaavidt jeg tør tiltro mig Evne til at
betragte Noget filosofisk, da skylder jeg det dette
Barndommens Indtryk. Den ubetingede Respekt, med
hvilken jeg betragtede Reglen, den Ærbødighed, jeg
nærede for den, den Foragt, med hvilken jeg skuede
ned paa det kummerlige Liv, Undtagelsen fristede,
den i mine Øjne retfærdige Maade, paa hvilken denne
blev forfulgt i min Stilebog og altid brændemærket,
hvad er dette andet end den Distinktion, der ligger
til Grund for enhver filosofisk Betragtning!»
For den, der selv i mange Maader var skabt til
Undtagelse, kan en saadan tidlig indpodet Ærefrygt for
Reglen synes en ypperlig Ballast paa Rejsen igennem
Livet; men denne Ballast var for tung, den optog for
megen Plads og den hæmmede Skibets frie Bevægelse
meget mere end den sikrede det imod Kæntring. Man
tænke sig Kierkegaard opdraget i en af Datidens bedste
engelske Skoler, i hvilken der frededes om Individets
Selvstændighed, i hvilken ingen Lakaj-Dyd blev fordret
eller æret, og der havde været en Slags Haab om at
hint første Tryk i Hjemmet havde kunnet rettes. Nu
steg hin Underkastelses- og Underdanigheds-Aand i
Drengen uden Modvægt til en beklagelig Højde*). Den
havde ganske vist altid et Hensyn til det Ideale
*) Med Hensyn til Skoleopdragelsens moralske (ikke
dens fri intellektuelle) Principer stod Danmark da
og staar endnu ganske paa tysk Grund. Vi burde lægge
os Herbert Spencers Udtalelser herom paa Hjerte:
«I)en uafhængige engelske Dreng er Fader til den
uafhængige engelske Åland, og uden hin kan denne
ikke blive til. Tyske Lærere siger, at de hellere
vil regere et Dusin tyske Drenge end én engelsk
Dreng. Skulde vi derfor ønske, at. vore Drenge havde
de tyske Drenges Bøjelighed, og derfor ogsaa senere
hen de voksne Tyskeres Underdanighed og politiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
