- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
263

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Søren Kierkegaard
263

spring han gør for at undgaa personligt Sammentræf
med sin Velynder Christian d. 8de, og hvorledes han
begrunder sit Afslag (Brevet til P. D. Ibsen, Eftl
Pap. II. 175). «Dersom jeg kunde skrive Kongen til,»
siger han her, «det var Noget for mig. Men Ulykken
er, det er ikke Noget for ham, thi hvor skal han faa
Tid til at læse Sligt. Jeg er, som hvis en Husmoder
vidste, hun kunde lave den kosteligste Pandekage,
men hun havde ingen Tallerken til at bære den
frem paa: min Aand er god nok, men jeg mangler
Legemets Tallerken.» Den Blanding af Ydmyghed og
Selvtilfredshed, som skimtes bag denne den voksne’
Mands tilsyneladende Humor, var allerede forberedt i
Barnets Sind. Der udvikledes hos den geniale Dreng en
uhyre Selvfølelse, han begyndte tidligt at anse sig
selv for den mest begavede blandt alle Yngre i Landet;
ja kan man stole paa hans egne dristige Ytringer, da
er det overhovedet «aldrig nogensinde faldet ham ind,
at der levede det Menneske, som var, eller samtidigen
skulde fødes det Menneske, som blev hans Overmand.»
(Synsp, f. min Forfuirks. S. 60.) Den sande Værdighed
har hverken hin Ydmyghed eller denne sammenlignende
Stolthed.

IV

Han blev Yngling, blev Student, traadte ud i
Verden som en rig Mands højtbegavede Søn, kom til
Universitetet i Kjøbenhavn og gav sig, som det
efter en saadan Opdragelse var at vente, til at
studere Teologi, et Studium, der ikke var egnet
til at nedbryde den Autoritetstro hos ham, hvortil
Spirerne var lagte. Den unge Plante føres ind i det
ene ugunstige Luftlag efter det andet. Og ikke blot at
Kierkegaard blev Teolog, men han levede hele sit Liv
igennem i en fuldstændig teologisk og teologiseret
Dunstkres; mindst de tre Fjerdedele af hans nærmere
Bekendte synes at have været Teologer, Kapellaner,
Præster, Bisper, Gejstlige af alle Grader.

Havde Kierkegaard nu ikke været saa særegent anlagt,
vilde han sikkert have kunnet studere Teologi
uden nogen synderlig Skade. Dette Studiums højst
tvivlsomme Videnskabelighed, den almindelige aandelige
Nysgerrighed, det vækker, uden at tilfredsstille den,
de Udsigter, det paa mange Maader aabner til Kundskab
om rent menneskelige Forhold, er maaske mere vækkende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free