Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 Søren
Kierkegaard
«Det Forfærdelige med den Mand, der en Gang som lille
Dreng, da han gik og vogtede Faar paa den jyske Hede,
led meget Ondt, sultede og var forkommen, paa en Høj
stod op og forbandede Gud - og den Mand var ikke i
Stand til at glemme det, da han var 82 Aar gammel. >
Den Gamle mente at have begaaet Synden mod den hellige
Aand, og hans tungsindige Angst derover lagde sit
Tryk over Hjemmet. Han synes i denne Aandstilstand
at have vist Haard-hed mod sin Hustru. Et og Andet i
den Fortælling om Periander, der bærer den betegnende
Titel Indenads-Lektien i Skyldig-Ikke-skyldig og som
øjensynligt ikke ved nogen Tilfældighed er dateret
d. 5te Maj (Kierkegaards Fødselsdag) Midnat, peger i
denne Retning. Og denne Gisning bestyrkes fremdeles
ved en haandskreven Optegnelse af en Samtidig, der
er bleven stillet til min Raadighed, i hvilken det
hedder: «Faderen var overordenlig streng i at opdrage
Børnene religiøst. Det var en underlig, tungsindig
Olding. Han kunde komme op til Mynster og sige: «Aah,
Herregud, jeg kom saadan i Dag til at tænke saameget
paa min salig Kone . . . jeg tænkte saa længe paa
hende ... . her er 200 Rd., vil De ikke give dem
til de Fattige.» For Kierkegaard har det staaet som
om Følgerne af denne formodede Brøde paa en eller
anden Maade kunde nedarves. Den tidlige Ind-Øven og
Ind-Aven i det Religiøse havde i den Grad modnet hans
Sjæl til Overtro, at Forestillingen om en Guds Vrede
over Slægten laa ham nær. Endnu længe efter tænkte
han paa at nedlægge hvad der boede i ham «af mørke
Tanker og sorte Lidenskaber» i Skildringen af en hel
til Spedalskhed hjemfalden Familie (E. P. I. 420). Den
Spedalskes gribende Enetale i Stadierne er øjensynlig
bleven tilbage som eneste Levning af denne Plan.
Men som en ligefrem Omdigtning at" hin Begivenhed
staar den mesterlige lille Skitse Salomos Drøm
sammesteds. Den begynder med at berøre den Sympatiens
Kval, det er for en Søn at maatte skamme sig over
sin Fader, og Salomo prises som den Lykkelige, i hvis
Lod det Modsatte faldt, at begejstres til Beundring
for David. Men Salomo vaagner en Nat ved at høre en
Bevægelse, hvor hans Fader sover: Rædsel griber ham,
han frygter, at det er en Nidding, som vil myrde
David. Han lister sig nærmere og hører fortvivlede
Skrig. Det er David, der ene vaander sig i hemmelig
Anger. Da Salomo atter sover ind, drømmer han, at
Gud ikke er de Frommes men de Ugudeliges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
