Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Søren
Kierkegaard
Og ikke nok med at han ved en Blanding af Studium og
Klarsyn opnaaede at fremstille Sokrates oprindeligt
og skarpt; men fra nu af begyndte han at danne sig
selv en Maske efter den gamle Grækers Aasyn. Den
som dansk teologisk Kandidat formummede Alkibiades
forsvandt og i hans Sted stod en Sokrates dér.
Dog trods al sin Sans for Grækerne og sin Glæde
ved dem var han en ganske ugræsk Fremtoning og i
en anden Forstand ugræsk end Sokrates var det,
som tildels kan siges at betegne den hellenske
Aands Selvopløsning: Hans mørke Lidenskabelighed
var ugræsk og usokratisk, hans overvejende Lyrik,
hans Roccocostil var usokratisk og ugræsk. Han havde
ikke Haard-førheden og Krigerdygtigheden tilfælles
med Soldaten fra Potidæa; han havde altfor lidt af
den Rolighed, med hvilken Filosofen rejste sig op i
Teatret under Opførelsen af Aristofanes’s Skyer for at
man lettere kunde sammenligne Sokrates paa Scenen med
Sokrates blandt Tilskuerne - han, der tog Hostrup en
godmodig Skemt med Egenhederne i hans Stil saa ilde
op. Han lignede ikke Sokrates i Selvbeherskelse;
de enes i deres Tro paa Oraklet i Delfi.
Dog Ulighederne følte han ikke selv. Men han
følte, at han som Sokrates, rigtignok i en meget
forskellig Tidsalder, ringeagtede Naturstudiet og
ikke interesserede sig for andet end Moralen. Han
følte, at en Ironi som Sokrates’s overfor Sofisterne
var paa sin Plads og var ham nødvendig overfor megen
opblæst og uvederhæftig Viden omkring ham. Han følte
det Skønne og Gavnlige i Sokrates’s fødselshjælpende
Fremgangsmaade, der tvang Menneskene til Selvtænkning
og udelukkede al Efterplapren, og havde selv Drift
til at benytte en lignende. Endelig holdt han af som
Sokrates at færdes paa Gader og Stræder og indlade
sig i Snak med Alle og Enhver, og han yndede som den
græske Filosof at tage sit Udgangspunkt i dagligdags
og folkelige Genstande for derfra at naa til de
højeste Opgaver. Jeg betragter dette sidste som et
af de smukkeste og folkeligste Træk i hans Væsen og
vil ikke lade dette Indtryk fordærves for mig ved
hans bekendte Paastand om kun at have vist sig saa
meget for Offenligheden for at modarbejde sin egen
Anseelse og gøre sig til et Hverdags-skue. Der er
sikkert her en Selvskuffelse tilstede. Saa lidet han
end med Pen i Haand formaaede at udvikle sine Tanker
i et for Almenheden tilgængeligt Sprog, havde han
dog ganske sikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
