- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
285

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Søren Kierkegaard
285

tion af Forfatternes ømme Broderskab - desto mere
er Ironien fremtrædende.» Kierkegaard synes her
allerede at ane sin senere Selvforvandling til de
mange literære Masker.

Men umiddelbart forud for dette Eksempel paa
Ironikerens Ret til at bringe Omverdenen paa Vildspor
sig selv betræffende, har Kierkegaard stillet et
andet nok saa ejendommeligt. «I vor Tid, siger han,
hvor de borgerlige og selskabelige Forhold næsten
gør enhver hemmelig Kærlighedshistorie umulig, hvor
Byen eller Omegnen som oftest allerede mange Gange
have lyst fra Prædikestolen for det lykkelige Par,
før Præsten har gjort det første Gang ... i vor Tid
kan det vel stundom forekomme En og Anden nødvendigt
at spille falsk, naar han ikke ønsker, at Byen skal
paatage sig det hæderlige Hverv at fri for ham, saa
han selv blot behøver at vise sig med det sædvanlige
Frieransigt ad modum Peder Eriksen Madsen med hvide
Handsker paa og en skitseret Haandtegning over sine
Livsudsigter i Haanden.»

X

Den 10de September 1840 forlovede Søren
Kierkegaard sig*). Straks man hører det, lyder det
besynderligt. Det klinger, som sagde man: i det og
det Aar, paa den og den Dag steg Søjlebeboeren Simeon
Stylites ned af sin Søjle, bød en ung Dame Armen
og opfordrede hende til at tage Plads med deroppe,
saa smal end Lejligheden var. Han forlovede sig nied
en ung, smuk Pige af god Familie, et Barn i Sind,
næsten et Barn i Aar. Saa underligt det forekommer
En, naar man betænker hans senere Forkærlighed for
afgørende, besluttet Handling, synes han ikke at have
tænkt paa hurtigt at skride til Giftermaal. Muligvis
kunde man i Kjøbenhavn 1840 ikke tænke sig et Ægteskab
sluttet uden mindst et Aars Forlovelse. Kun Heiberg
havde giftet sig uden at give Offenligheden noget
Varsel, men han havde ogsaa .skrevet Vaudevillen De
Uadskillelige. Kierkegaards Forlovelses-historie
var - hvad Forlovelser saa ofte er - en dobbelt
Lidelseshistorie. Selv om der slet ingen særegne
Omstændigheder havde været, saa var dette Forhold en
praktisk Umulighed.

Han som ung Forlovet! Han Sfinksen, der som
Ægyptens

*) E. P. I 266.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free