Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Søren
Kierkegaard
sig gammel, hensætter sig i sin egen Alderdom for
derpaa «ligesom gennem et helt Livs Tragt» at indsuge
sin Ungdoms Lykke:
Da kommer en Drøm fra min Ungdomsvaar Til min
Lænestol - Efter Dig jeg en inderlig Længsel faaer,
Du Kvindernes Sol!
en af de sjæleligt rigtigste Repliker, man kan lægge
en Fantast i Munden. Kan han ikke faa den unge Pige
anbragt i en Forklarelses Afstand, saa kan han ikke
nvde hendes Væsens Skønhed. Saaledes
/
w
kunde Romantikerne kun føle deres Fædrelands
Skønhed ret gennem virkelig eller opdigtet
Hjemve. (Hovedstrømninger II). Kan han faa Hjemve
efter Pigen, da kan han elske hende, som han trænger
til at elske; men dertil maa Forholdet løses. Saaledes
stiger ogsaa for den ædle Ridder fra La Mancha hans
Elskedes Skønhed og Dyd en Grad for hver Mil, han
fjerner sig fra Tobosa. Kun ved at erindres, især
i dygtigt Selvbedrag, bliver en ung Pige den rette
Dulcinea, og hvad Kierkegaard trængte til og ubevidst
i sin Elskede havde søgt, det var ikke en Hustru,
men en Dulcinea eller med et ædlere og rigtigere
Udtryk: en Beatrice. Der er ikke den ringeste Grund
til at fordømme ham, men al Opfordring til efter
Evne at forstaa ham. Han var, saa underligt det
lyder, i dette Forhold den uvirksomme, den unge
Pige den virksomme Kraft. Han nærmede sig hende;
i et Nu befrugtede hendes Væsen hans Indre. Fra det
Øjeblik af kan han ikke gøre for, at hun bliver ham
unødvendig for hans Liv. Som en Blomst, hvis Støvvej
i et enkelt Undfangelsens Øjeblik er bleven befrugtet
af Støv, Vinden har bragt den fra en anden Plante,
nu begynder at omdannes efter egne Love, at svulme, at
sætte Frugt, at undergaa en hel Række af lovbestemte
Forvandlinger, uden at nyt Støv, der blæses derhen
af Vinden, kommer til at betyde det Ringeste for
Blomstens Liv, kom det end nok saa tit og i nok saa
rigelig Mængde, saaledes blev den unge Pige mod hans
Vilje overflødig for ham fra det Øjeblik af, da han
havde modtaget det afgørende Indtryk af hende.
Dog havde der ikke været andet Særegent ved dette
Forhold, saa var Kierkegaard sikkert ogsaa nok kommet
ud over dette. Han var bleven Pigen og sit Forsæt tro
og havde som den unge Mand i Gentagelsen holdt hele
sin Frembringelsesevne «under Saksen, skaaret Alt i
Buket til hende.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
