Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Søren
Kierkegaard
det, at de haarde Kvalers Tidsrum begyndte for
ham. Fra nu af elskede han som Hernani i Hugos Stykke,
der hvert Øjeblik maa vente at høre Tonerne af det
Horn, som fordrer Løsrivelsen fra hans Brud. «Hvad der
bestemte hele Skridtet, var Anger over et tidligere
Liv og Tungsind.» (E. P. l 425).
Hun var ikke den, som kunde bryde hans Tungsinds
Tavshed; hun anede end ikke, hvad der kæmpede i
ham. Han kunde ikke tale; men uden at tale turde
han ikke besidde hende; der var altsaa ikke Andet
tilbage end et Brud, et Brud paa sørgelige, ydmygende
"Vilkaar. For en Ordens Skyld gik lian endnu til sin
Læge og spurgte denne, om hint Misforhold i hans
Bygning mellem det Legemlige og det Sjælelige lod
sig hæve «saa han kunde realisere det Almene» (hvad
i hans Sprogbrug vil sige: gifte sig). Da Lægen gav
et stærkt betvivlende Svar, var hans "Valg truffet;
han følte sig tvunget til at bryde den Forbindelse,
det havde været hans højeste Ønske at give Varighed
for Livet*).
*) Om selve Lidelsens Beskaffenhed gives i Dagbøgerne
II 432 følgende Vink: «Skønt ingen Ven af Medvidere,
skønt absolut utilbøjelig til at tale med Andre om mit
Inderste, mener jeg dog og har jeg ment, at det er
et Menneskes Pligt ikke at overspringe den Instans,
soni det er at raadføre sig med et andet Menneske;
kun at dette ikke bliver til en pjanket Fortrolighed,
men alvorlig og officiel Meddelelse. Jeg har derfor
talt med min Læge, om han mente, at hint Misforhold
i min Bygning mellem det Legemlige og det Psychiske
lod sig hæve, saa jeg kunde realisere det Almene. Det
har han betvivl et; jeg har spurgt ham, om han mente,
at Aand var istand til ved Viljen at omskabe eller
omdanne et saadant Grund-Misforhold; han betvivlede
[det]; han vilde end ikke tilraade mig at sætte
hele min Viljes-Kraft i Bevægelse, om hvilken han
har en Forestilling, at jeg da kunde sprænge det
Hele. Fra det Øjeblik af har jeg valgt. Hint sørgelige
Misforhold med samt dets Lidelser (der upaatvivlelig
vilde have gjort de Fleste til Selvmordere, af dem
som havde igen Aand nok til at fatte Kvalens hele
Elendighed) har jeg anset for min Pæl i Kødet, min
Grænse, mit Kors; jeg har ment, at dette var det
dyre Køb, for hvilket Gud i Himlen har solgt mig en
Aands-Kraft, der blandt Medievende søger sin Lige.»
I Dagbøgerne fra 1843 (I 438) findes allerede
under Overskriften Anlæg henkastede nogle Ord, der
øjensynlig forholder sig til samme Sag: «Et Geni
udrustet med alle mulige Gaver, med Magt til at
beherske hele Tilværelsen og lade Menneskene lyde
sig, opdager i sin Bevidsthed et lille fast Punkt,
en lille Galskab. Derover bliver han saa forbitret,
at han beslutter at dræbe sig selv; thi dette lille
Punkt er for ham Alt, det gjør ham til en tjenende
Aand, et Menneske. Dette lille Punkt er tillige ikke
noget blot Udvortes (f. Eks. at være halt, enøjet,
grim o. s. v. Sligt vilde ikke beskæftige ham) men
har et Moment af Aand og man skulde synes7 at det
kunde hæves ved Frihed; derfor hidser det ham.->
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
