Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
291
Hun havde været og var «hans Øjes Lyst og hans Hjærtes
Be-gæring»; men «han foretrak den større Smerte»
at tabe og opgive hende for den mindre at besidde
hende «med Urette.» (E. P. l 319.)
Endnu til dette Punkt er Alt om end sørgeligt, dog
fatteligt og forholdsvis simpelt. Men her træder
det for Kierkegaards Aand og Forfatterbane ubetinget
Bestemmende frem.
Han kunde ikke overvinde sig til at give den sande
Forklaring af det kun tilsyneladende krænkende Skridt,
han agtede at foretage. Han ansaa sig for saa højt
elsket, at et pludseligt Brud vilde foraarsage hans
Elskede den største, maaske dræbende Smerte.
For da at hjælpe hende over det Værste, vilde han af
al Magt indbilde hende, at han ikke elskede hende,
at han var troløs, skønt han i sin Sjæl var hende saa
trofast som nogensinde. (E. P. l 291 j, Han synes
i dette Øjemed Dag ud, Dag ind Maaneder igennem at
have vist en forsætligt urimelig og uelskværdig
Opførsel overfor hende for at gøre hende ked af
sig og saaledes forvandle det Smertelige i Bruddet
til en Befrielse for hende. Det tykkedes ikke; det
være sig nu, at han ikke var saa stor en Mester
i Forestillelseskunsten, som han antog, men kun
maadeligt udførte sit selvplagende Forsæt, eller at
den unge Pige trods Alt hang ved ham. Saa brød han
Forlovelsen og med den sit givne Ord, saa haardt end
hans Stolthed krympede sig derved. (E. P. l 292).
Forgæves erklærede den unge Pige, at det vilde blive
hendes Død, lagde efter Kierkegaards Udtryksmaade
«et Mord paa hans Samvittigheds, lorgæves <gentog
en bekymret Fader højtideligen Forsikringen om, at
det vilde blive Pigens Død», han maatte staa for
hende som en Bedrager, saa meget han end brændte
efter at meddele hende, at Bedraget, Grusomheden,
kun var Omsorg. (E. P. l 295 og 427.)
Jeg gør opmærksom paa den ufrivillige Modsigelse
mellem Ordene «i sin Bevidsthedt og Ordene «noget
blot Udvortes. K. har øjensynlig først villet holde
Mangelen rent ubestemt som en Sygdom i Sindet alene,
senere har han ubevidst forudsat, at den tillige var
af ydre Natur.
Denne Modsigelse, sammenholdt med alle de foregaaende
Udtalelser, peger hen i Retning af det Seksuelle
som det i særlig Forstand Legemlig-Sjælelige,
der fremdeles særlig maatte komme i Betragtning
ved Indgaaelsen af et Ægteskab. (Smlgn. ogsaa
Optegnelserne om Abailard E. P. l 325 og 444.)
*) E. P. II. 431 smlgn. Stadier 2den Udg. 239, 306.
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
