- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
298

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298 Søren
Kierkegaard

ulykkelige Kærligheds Lidelse er denne, at Sorgen
ikke kan finde sin Genstand. Dette, om det var
et Bedrag, er Uroen i den. Atter og atter vil hun
spørge sig selv: Var han en Bedrager? var han ikke
en Bedrager? Og hendes Hjerte vil vekselvis frikende
og fordømme.

Saaledes bliver han selv i Forholdet
Glavigo. Hvorledes Glavigo? For det Første ved sit
Forhold til Omgivelserne, der altid har havt ham
mistænkt: «Omgivelsen falder det ikke vanskeligt
at tænke, at Clavigo var en Bedrager; thi den har
aldrig elsket ham ... og forsaavidt den maaske har
holdt af ham (Noget, Goethe antyder med Hensyn til
Søsteren) væbner denne Interesse den netop imod ham,
og denne Velvilje, der maaske var lidt mere end
Velvilje, bliver et ypperligt brændbart Stof til
at vedligeholde Hadets Flammer.»*) Dernæst fordi
Glavigo kun elsker Idé, Tanke, sin aandelige Magt,
ingen ung Pige. Mellem ham og Glavigo er der de
ganske almindelige Lighedspunkter: Omgivelsernes
Fordømmelsesdom og Kærligheden til Idé og Aand. Men
Clavigo er iøvrigt for ussel, for ringe; han forkaster
denne Forklædning.

Et andet Billede dukker op. Under sit Ophold i Berlin
straks efter Forlovelsens Ophævelse var han for at
søge Glemsel for sin Skæbne gaaet hen i Teatret at
høre Don Juan, efter hans eget Udsagn bogstavelig det
eneste Middel, ved Hjælp af hvilket’han kunde glemme
sine Grublerier. Han har hørt Ouverturen og de første
Scener. Ind træder Elvira, en Sangerinde fra Wien
og se det er Hende, hvis Minde han flyer. I Gang,
i Højde, i Paaklædning en paafaldende Lighed med
hende. Dette bliver Anledning til at han skildrer
hende under Elviras Træk.*®) Elvira synes vel at
maatte være sikker nok paa Don Juans Bedrageri,
men hun fordrer under sit uroligt omflakkende

*) Saml. Eft. Pap. II. 155. Under Titlen Priuatissimer
og holdte saa zarte som muligt, kunde jeg have
Lyst til at tegne en kvindelig Figur, der netop var
stor ved sin elskelige, beskedne, bly Resignation
(f. Eks. en noget idealiseret Cornelia Olsen, den
fortræffeligste kvindelige Figur, jeg har kendt,
og den eneste, der har afnødt mig Beundring). Hun
skulde opleve, at Søsteren var gift med Den, hun selv
elskede.

**) Hun har i Gang, Højde, Paaklædning (sort
Silkekjole, bar Hals, hvide Handsker) en paafaldende
Lighed med en ung Dame, jeg har kendt. Det er
dog et besynderligt Tilfælde. Jeg maatte ordentlig
anvende lidt Magt mod mig selv for at fordrive dette
Indtryk. (E. P. I. 300).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free