Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 Søren
Kierkegaard
for Oedipus’s, Kierkegaard for Antigene og
Kierkegaards Elskede for Antigones Brudgom, da vil man
let bag det videnskabelige Hylster og bag Ombytningen
af Kønnene opdage det os nu velbekendte Tema, som
atter og atter varieres.
XIII.
«
Dog egenlig fængslende bliver Genfindeisen af det
fra Kierkegaards personlige Handlemaade hentede Motiv
først, naar vi griber det eneste af hans fire første,
under opdigtet Navn udgivne Skrifter, i hvilket
der ingen Kærligheds- eller Forlovelseshistorie
forekommer, det iblandt dem, der bestemtest danner
Overgangen til hans religiøse Frembringelser og
det, som ved det gammeltestå-mentariske Skær, der
var udbredt over det, og ved dets Forherligelse af
Abraham som Troens Fader bevægede den fornemme og
forsigtige Biskop Mynster til at vove sig frem med
den eneste Anmeldelse, han gav af noget Kierkegaardsk
Skrift. Ser vi kritisk paa Frygt og Bæven^ viser det
sig, at denne Bog staar i et lignende Forhold til
det gamle Testamente som Afhandlingen om Antigone til
Antiken. Grækenlands Myter og de gammelkaldæiske Sagn
er Forfatteren kun de vekslende og rige Kostymer, i
hvilke han hyller sin personlige Lidenskab og Smerte.
«Det var en aarle Morgen, Abraham stod tidlig op, han
lod Æslerne sadle, forlod sit Paulun og Isak med ham;
men Sara saa’ ud af Vinduet efter dem, ned igennem
Dalen, indtil hun ikke saa’ dem mere.»
Det lyder bibelsk nok og Forfatteren har efter Evne
eftergjort det gamle Testamentes Fortællerstil ved
at benytte hint «indtih, hvis fantastiske Virkning
Kierkegaard beundrede saa meget paa et lignende Sted
i Judiths Bog. (Se E. P. L 324).
«De rede tavse i fire Dage; paa den fjerde Dags Morgen
sagde Abraham end ikke et Ord, men opløftede Øjet og
gik ene med Isak ved Haanden op til Bjerget.»
Er det nu virkelig om Abraham og Isak her er Tale? Lad
os se. Abraham forsøger at forklare Isak* hvad der
forestaar. Men Isak kunde ikke forstaa ham, hans
Sjæl kunde ikke opløftes, han omfattede Abrahams Knæ,
han bønfaldt ved hans Fod. - Da var Abraham tvungen
til at bedrage. «Han greb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
